En slutning og en start

[Fabian Williams]

May... det var da også rigtigt, han havde som forventet kunne huske navnet igen i det øjeblik han fik det af vide, selvom om han nu stadig mente at det vare ret skidt at han overhoved havde glemt det, efter som at det jo trods alt var et ganske let og enlig også ganske kønt navn. Det tænkte han dog ikke over i ret mange minutter for nu viste han jo hvad hun hed og skulle bare sørger for ikke at glemme det igen, men på den anden side så gav det heller ikke meget menig at målrettet at gå efter at glemme en køn piges navn. Fabian rystede svagt på hovedet før han muntert svarede " folk ville da kun sige den slags for di de er jaloux over at jeg har en køn piges nummer nå de ikke har det " Fabian rak kort tunge ad hende før han smilende tilføjede " men vis du syntes at det er et problem kan du jo altid skive Fabian på den anden side " Han så ikke længe på hende men fulgte i stedet med i hvad hun lavde med de ting hun havde hivet op ad sin taske.

[May Summer]

Hans navn blev hurtigt tilføjet på den anden side af "navneskiltet" med en fin snørklet skrift. Ikke fordi hun syntes det var et problem, men fordi hun trods alt syntes det ville være lidt synd for ham hvis folk kaldte ham May, når han nu var en dreng. Hun kunne heller ikke forestille sig han havde specielt meget lyst til at blive kaldt hendes navn.
Hun rejste sig op og gik om bag ham. "Eller også er det dine bedste venner i MDOS, der bliver sure fordi jeg skrev mit navn på dig først" Hun havde sat sig halvvejs på hug bag hans stol, og derfor talte hun rimelig tæt på hans øre, og af hensyn til hans hørelse derfor også lidt dæmpet. Igen var der en drillende tone i hendes stemme. Man skulle ikke kende ham ret godt, for at vide at han ikke kunne lide MDOS.
Hun rettede sig lidt op igen, og lagde det hjemmelavede halsbånd om hans hals, før hun hurtigt bandt det løst rundt om det med en lille sløjfe i nakken, der sikrede at ha nemt kunne fjerne det igen når han ville.

[Fabian Williams]

Fabian så tavst til imens at hun krasede hans navn ned op bagsiden at den lap parpir som hun allerede havde skravet sit eget navn på, selve silkebåndet var måske lidt femenint, men det tog han nu ikke så tungt efter som at det ikke så meget som i et øjeblik fik ham til at tvivle på hans seksualitet, han havde både været sammen med pige og drenge og det var han på ingen måde flov over, hvad alle andre syntes var ikke hans problem så længe han selv havde det sjovt med de ting han gjorde, så vis hun havde forslået at smide ham i en kjole så ville han regtion højt sandsynlig ikke havde været ret anderledes end på det med halsbåndet. " det set ud til at jeg må skuffe både MDOS og dig lille mus for i er alle en smugle bag ud når det kommer til at skrive jeres navn på mig " svarede Fabian varmt med et lille smil og lod uden rigtig at tænke over det et par fingre srøge over sit ene håndled , han fulgte hende med øjne i hun gik rundt om stolen ind til at hun forsvandt helt bag den, dog kunne han stadig fornemme hende. Fabian fangede let en tot af hendes lange blonde hår som han stille sad og legede med mellem to fingre mens han tålmodigt lod hende binde båndet omkring hans hals.

[May Summer]

May afsluttede sit forehavende, da hun var sikke på at båndet sad godt nok fast, men blev stående bag ved ham mens hun betragtede hans leg med hendes krøllede hår. Det fik hende til at smile varmt, men hun undren over det han sagde tog hurtigt efter over. Hun lagde sine arme på stolens ryglæn, og lænede sig ned mod ham så hendes ansigt var tæt bag hans, og hendes mund forholndvist tæt ved hans øre. Hun var stille et øjeblik før hun talte igen, dæmpet og med en nysgerrig tone. "Såååe? Hvem gjorde det først?" Det var stile i en meget kort pause, før hun fortsatte "En kæreste måske? Er det Julie fra The Army?" Hun var ikke helt sikker på hvor alvorligt hendes spørgsmå omkring en kæreste var, og heller ikke på hvor alvorligt hun troede det var Julie. Men de havde da et had til MDOS til fælles, se det virkede da ikke fuldstændig usandsynligt, syntes May.

[Fabian Williams]

" Ikke helt... Dina Williams " svarede Fabian med et stille smil i det han slap hendes hår og vippede let med hånden så man tydeligt kunne se navnet der var tatoveret med fin snoet skrift hen over hans håndled, hvor på Fabian drejede hovedet en smugle for bedre at kunne se på hende, hvilket også blev resultatet af at deres munde kom henholdsvist tæt på hinanden, og sandsynlig vis lidt for tæt efter som de jo ikke kendte hinanden ret godt. Dog smilte Fabian blot og tilføjede " hun var min mor " ordet mor lå en smugle forkert i munden på han eftersom at han på intet tidspunkt i hans liv rigtig havde kaldt Dina for mor, da hun nærmere havde været en søster og en ven for ham. Hvad Julie angik, så havde lidt svært ved at se hende som en kærste, hun var vel meget sød og til med ganske køn, men på mange måder også en smugle for stille efter Fabians smag.

[May Summer]

May smilede en anelse skævt, med var alt i alt for fri og åben til at have noget imod at de var så tæt på hinaden, at de nærmest kyssede. Hun tog forsigtigt fat om hans hånd og studerede hans tatovering. Hun kunne godt lide den, pæn og simpel, og med rene linjer modsat den hun havde på sin fod. Hjertet der lignede nærmest en skitse. Hun var ret sikker på at Fabian måtte have fået den hos en der havde tilladelse til at lave den slags. "Jeg kan se at jeg har tabt" hun smilede en anelse af det, mens hun betragtede hans tatovering i lidt længere tid.
Hun gav slip på hans håndled til sidst, og siden hun rimelig hurtigt havde opfattet at han havde brugt datid om sin mor, gik hun ud fra at Dina Williams måtte være død. "Det er et pænt navn, det lyder som navnet på en vidunderlig kvinde" May aede ham ubevidst på armen, i en form for trøstende gestik.

[Fabian Williams]

Tatoveringen var uden tvivl det dyreste han nogle sinde havde brugt penge på, men på den anden side så var penge ikke noget han rigtig havde haft på noget tidspunkt i sit liv og sådan var det stadig. Dina havde intet efterladt ham og han nægtede at tage imod noget fra hans far, en far han ikke havde haft noget at gøre med siden Dinas begravelse, men det rørte ham nu ikke det mindste, selv mente han at han var langt bedre tjent uden sin far også selvom at det betød at han ikke havde nogle familie og der ved stod alene. At kysse May ville havde været let, især når de sad så tæt for hun var trods alt en køn og tiltrækkende pige, men han han ville ikke byde hende det efter som at han kunne lide hende, hun virkede som en glad pige der ture være sig selv. Fabian lod rolig sin hold fald i det hun slap den, dog fjernede han ikke sit blik fra hende i det han med et let skulder træk svarede " Hun var uden tvivl det stærkeste menneske jeg har haft æren af at kende "

[May Summer]

Det var ikke svært at fornemme at Fabian virkelig havde elsket sin mor, ligesom det absoulut heller ikke var svært at høre hvor meget han hadede MDOS. Dog fremkaldte den med hans mor betydeligt mere sympati, specielt siden May aldrig rigig havde hadet nogen, men bedre kunne sætte sig ind i det at miste en man elskede.
"Det er hun sikkert glad for at høre dig sige" May kyssede Fabian blidt ved mundvigen og gav hans arm et blidt klem, før hun satte sig på bordet ved siden af stolen i stedet for at stå bag stolen. May troede på ånder, ligesom hun troede på reinkarnation og var sikker på hun kunne huske sine forrige liv, og derfor ville det ikke være muligt for nogen som helst at overbevise hende om at Dina Williams, ikke vidste hvad hendes søn sad og sagde om hende. Det var intet andet end fuldkommen logisk at Dina måtte være en ånd, fordi det i universiel tid ikke var ret længe siden hun var død. Når hun som ånden af Fabians elskede mor stadig svævede rundt i atmosfæren, måtte hun nødvendigvis være nær sin søn.

[Fabian Williams]

Fabian var på ingen måde flov over at indrømme at hans mor havde betødet meget for ham, end ikke selvom han ikke ligefrem gik ud fra at det var den bedste måde at inponere en sød pige på , men det tog han sig nu ikke rigtig af, for han havde absolut ingen planer om at skulle ændre på sig selv for en piges skyld.
Fabian kunne ikke helt under trykke en mild latter over det hun sagde, og hans smil blev ikke mindre af det lille kys ved hans mundvige, tvært imod faktisk. Han fulgte hende kort med blikket i det hun satte på bordet " måske... vis hun da ikke ville havde fortravlt med at ryste opgivende på hovedet i stedet " han viste udemærkete godt at Dina aldrig havde delt hans syn på den sag.

[May Summer]

May rystede lidt på hovedet af ham, mens hun så ud som om hun grinede en lille smule af ham, indvendigt. "Hun har da ikke noget hoved, hun er jo en ånd, energi der svæver frit rundt i atmosfæren har ikke nogen krop" Hun så på Fabian mens hun smilede. Hun syntes selv det var fuldstændig logisk det hun sagde, men hun havde tidligere oplevet at folk ikke rigtig var enige med hende i hendes betragtninger. Hvis man ikke kan se det findes det ikke, basta. May var uenig. Hun var sikker på at hun var et medium.
Hun smilede og lavede et kort kast med hovedet for hun fortsatte "Altså. Det vil sige at hun kan vælge at tage skikkelse som et menneske, men hun er egentlig bare en mængde energi, hvis du forstår" Hun så spørgende på ham, for at se om han kunne følge hendes tankegang. Hun havde lænet sig fremad og hvilede sine albuer mod sien lår mens hun betragtede ham. Hun var klar til at få af vide at hun var godt tosset, mens hun ventede på hans svar, men hun var faktisk ikke sikker på hvad hun skulle forvente af Fabian. Han kunne ind til videre være begge typer.

[Fabian Williams]

Fabian rullede små drillende med øjne i det han tålmodigt lænede sig lidt hen i mod hende hvor med en rolig håndbevægelse strøg et tot af hende hår om ag hende øre så det ikke skyggede nær så meget for hendes blå øjne " det er dig der taler om ånder... men det er mig der er helt gal på den ? " han ville ikke udelukke helt at der muligvis var ånder til, ikke efter at havde set hvad elverne på nattens hus var ved at blive til, men på dan anden side så havde han heller ikke så meget som et øjeblik troet på hverken ynglinge eller vampyrer så meget som et øjeblik før han selv var gået hen og blevet en del af det.
Blot fem år tidligere ville han sandsynligvis hanvde afslået hendes teori samt grint af hende og kaldt hende skør, men nu havde han efterhånden set nok til at tage lidt mere åben sindet imod hendes teori og i det mindste give den en chance før han dømte.

[May Summer]

May var lidt skuffet, over at finde ud af at han var en af dem der, firkantet sagt, ikke troede på noget der ikke stod for næsen af ham. Hendes skuffelse viste sig dog ikke et eneste øjeblik. Hun så ham i øjnene med et roligt og varmt blik. Det at han trods alt opførte sig ret pædagogisk, måske endda kætligt, var nok grunden til at hun ikke indledte en diskussion eller beskyldte ham for at tænke i kasser "Jeg siger bare at man ikke kan ryste på hovedet hvis man ikke har en krop" hun smilede kort til ham. Hun kunne trods alt godt forstå at man kunne have svært ved at tro på noget så abstrakt som ånder, eller reinkarnation.
"Desuden, hvis du ikke kan modbevise deres eksistens, kan de vel lige så godt være der?"Hun betragtede ham roligt med de blå øjne. Hun ville sådan ønske hun kunne få ham til at indrømme at han på et eller anden plan troede på noget af det samme som hende, men hun havde også aftalt med sig selv at hun ikke ville prøve at tvinge sine overbevisninger ned over hovedet på andre, og at hun ikke ville diskutere det alt for meget med ham når han trods alt ikke kaldte hende tosset endnu.

[Fabian Williams]

" det kan du vel havde ret i " svarede Fabian roligt og sendte hende et skævt smil før han lod blikket glide en igennem rummet, hans blik var på engang både tænksomt og fraværende. Normalt tænkte Fabian ikke længer frem end et par minutter da han foretrak at tage tingende som de kom, men der var måske alligevel et par af de ting May sagde der ville være værd at tænke nærmere over, det virkede i hver fald som om hun havde en meget let tilgange til livet. " Det er nu heller ikke lige frem fordi at jeg ikke vil tro på det, det er mere det at jeg aldrig har tænkt over det før " faktisk så tvivlede han han meget på at nogle som helst der kom fra det samme sted som han ville tænke i de baner, da de var af den type folk der kun tro på det de selv har og mener at drømme var meningsløst tidsfordriv.

[May Summer]

May så en smule mistroisk ud. Fordi hun var vokset op med en tro på det overnaturlige, som en ren selvfølgelighed, kunne ikke ikke helt forstå hvorfor det var nødvendigt for nogen at tænke over den slags ting. "Det burde ikke være noget man bliver nødt til at tænke over. Det ligger i instinkterne" Hun hoppede ned fra bordet, og gik endnu en gang om bag Fabian. Her satte hun sig på hug, så hendes mund igen kun var et stykke bag fra hans øre "Har du aldrig haft det som om nogen var sammen med dig, selvom det så ud som om du var alene? Eller mærket et uforklarligt vindpust i nærheden af dig?" hun pustede ganske blidt til hans øre for at illustrere hvad hun mente. "Måske er der blevet koldere eller varmere i et rum uden der er nogen grund til det? Det er alt sammen ånderne der gør opmærksom på sig selv, eller dine sanser der opfanger dem, selvom du ikke som sådan er et medium" hun lagde sine hænder på stolen ryglæn, for at forhindre sig selv i at få overbalance, mens han forsøgte at bortforklare de ting hun snakkede om, eller, hvis hun var heldig, gav hende ret.