forsent

[Nicolai]

Nicolai gik rundt ude i skoven pga. at skolen var færdig. han vandrede rundt i stramme jeans og en sort windbreaker. elefanthue som dækkede hans mærke, vis han skulle møde nogle mennesker. han nød den stilhed som altid herskede sig om natten. han fandt en lysning lige ved en å og satte sig bare der og stirrede tomt nede i vandet. han kede sig oprigtigt talt

[Constance]

Constance blinkede let med de spejl klare grå øjne, idet hun bukkede ned og strøg den friske sne der lå over jorden som et tæppe, og samlede den lille hvide mus op. Det eneste der afslørede at den var der, var de 2 sorte øjne, og den lyserøde snude, ellers gik den i et med den hvide baggrund. Hun smilte stille og lod den glide ned i hendes varme lomme igen, idet hun roligt gik vidre, og efterlod sig en smal stribe af fodspor. Hun havde fri nu, hvilket hun nød - Timerne var somregl bare noget der skulle overståes, på trods af at hun var påfaldene god til de fleste af dem, ihvertifalde dem der var logiske. Hun kiggede kort ned på sit armbåndsur inden hun skævede rundt i den mørke skov, hun lod sig lidt glide ned af en lille skråning, der gik ned til en sti der førte langs en å. Hun lagde ikke mærke til at der var andre og nynnede blidt for sig selv, som hun fulgte den roligt og betragtede det rindene vand, der delvist var frosset. Hun havde en sort, tætsiddene figur syet jakke der gik ned omkring hendes lår, udenpå den sorte bløde trøje, samt den korte ternede nederdel, og de lange gamacher, samt de små ballarina sko der virkede underlige at bruge i betragtning af den megen sne. Håret, og hendes mærke var skjult under en sort hue, selvom nogen af de silkebløde lokker lagde sig ned om hendes skuldre. Hun så let op og lagde godt mærke til Nicolai, hævede svagt et øjenbryn men sagde ikke, lod bare blikket glide ned til det mørke vand igen med et tænksomt blik.

[Nicolai]

Nicolai trak stort på smile båndet. han havde kunnet høre hende i et stykke tid pga sne'en. han samlede en håndfuld sne op og dybede den i vandet og begyndte at lave den perfekte snebold. han stoppede dog op og kiggede hen på hende. han sendte hende et varmt smil, men den ene mundvig var kørt helt op og han grinte flabet. han sendte bolden direkte op og lod vinden klare resten med at få den til at ramme hende. han kunne høre den ramte sneen, håbede inderligt hun ikke havde opdaget det.

[Constance]

Hun opdagede godt snebolden og fulgte den med et køligt, blik og trådte lidt tilbage, sikker på at den ikke ramte hende så. Hvis der var et smil, var det så flygtigt at man knap kunne vide sig sikker på at det overhovedet var der. Hun bukkede sig let ned, samlede en håndfuld sne og formede den let i de kolde fingre, imens at hun betragtede ham med et let udfordrene blik, og smilte svagt som hun let kastede op og ned imens at hun tog sigte på ham.

[Nicolai]

han grinte svagt, sad helt stille og regnede med hun ikke kunne ramme. han ventede svagt men tog noget sne op og begyndte at forme det mens han ventede på hun ramte helt ved siden af

[Constance]

Hun trådte lidt frem imod ham og smilte svagt idet at hun let kastede sne bolden, der opløste sig en smule i luften. Det meste af den røg et lille stykke fra hans ben, men lidt af den ramte da på selve hans ben. Små prikker af hvid sne der rimeligt hurtigt smeltede, hun regnede ikke selv med at han ville ramme, efter hans første mislykkede forsøg, men trådte dog en smule bag et par træer og bukkede sig ned for at forme endnu en snebold.

[Nicolai]

Nicolai havde forventet at få den lige i synet men det lod til at hun var en være skævert.
han formede bolden hårdt og dyppede den i vandet inden han sendtede den af sted med susende fart. det knald da den ramte træstammen kunne høres svagt over hele lysningen. han skyndte sig at tage noget nyt sne og løb mod hende for at tage nærkampen i stedet

[Constance]

Hun havde selv en snebold formet, og parat da hun hørte smældet fra snebolden da den ramte træet, og lod lidt af sneen faldet imod hendes jakke. Hun trådte let frem da hun hørte ham komme løbende og sendte bolden af sted, med temeligt meget fart. Medmindre han dukkede sig, eller skiftede retning hurtigt, ville han blive ramt af den. Hun samlede en håndfuld sne fra busken ved siden af sig og hoppede let over åen med et let smil, for at holde lidt afstand imellem dem - Så havde hun også en chance. Han var jo sandsynligvis stærkere end hende som dreng.

[Nicolai]

han var tydeligvis optaget af at forme snebolden, så da bolden ramte var det lige i synet han faldt på røv og albuer. der var et øjebliks stilhed, men det blev hurtigt afsluttet og han grinte højt. da han endelig kom vaklende på benene så han på hende med et smil på læben og samlede lidt mere sne op. nu havde hun startet kampen

[Constance]

Hun smilte drillende, var på nippet til at grine da han faldt på røven, takket være snebolden. Hun trådte lidt væk og sendte en snebold efter ham igen, og samlede lidt mere op, hun smilte udfordrene til ham og kantede sig lidt længere ned af åen som de nu stod på hver side af den. Han kunne da bare komme, de havde samme chance på afstand ca. men i nærkamp ville han nok aligevel vinde. Derfor holdte hun sig en smule på afstand af ham, og sørgede for enten at øge den lidt, eller holde den.

[Nicolai]

han sendte den alt hvad den kunne afsted mod hendes hoved, han forventede hun dukkede sig så han kastede endnu en mod vandet så det ville sprøjte op på hende vis hun dukkede sig

[Constance]

Hun dukkede sig som forventet, og mærkede det kolde vand sprøjte op på sit tøj. Hun rettede sig let op og smilte skævt idet at hun samlede en håndfuld sne op og sendte den afsted imod ham, smuttede lidt længere ind på kanten af bækken, så han ikke kunne gentage det nummer.

[Nicolai]

Nicolai kunne skydes helt ned. han stod bare og grinede højlydt, inden han sprang over åen efterr den bold hun havde ramt ham med have smutttet ind under tøjet. På den side af åen hvor hun stod han og dansede som en gal mens han prøvede at få sneen ud.

[Constance]

Hun kunne ikke lade være med at grine af hans dansen, da snebolden var kommet indenunder tøjet på ham. Hun samlede en snebold op igen, og sendte den efter ham - Den ramte ham dog ikke men landede et par centimeter fra hans fod. Hun smilte og samlede lidt sne igen og trådte lidt tilbage, tættere på åen, og formede bolden.

[Nicolai]

Nicolai fik resten ud. han grinte stadig svagt da han stille gik mod hende og stille tvang hende mod åen, imens han samlede en snebold op og løftede armen til et kast.