Guitar and hay

[May Summer]

Klokken var omkring 3 om natten, og dermed var undervisningen slut og aftensmaden så småt begyndt. May havde over for sig selv måttet indrømme at hun nok havde spist lidt for meget mellem måltiderne.Konsekvensen af det var at hun overhovedet ikke var sulten, og netop derfor havde hun valgt at springe aftensmaden over, i hvert fald til at starte med.
Hun havde hurtigt været inde på sit værelse efter sin guitar, og havde bagefter sat kursen mod staldene, med så stor hastighed at det fine lysegrønne skørt hun havde syet på, som forlængelse af den obligatiroiske sorte trøje, havde løftet sig og svævet som hvis en let forårsvind havde taget fat i det. Hun var egentlig ikke taget ud i stalden fordi hun ville ud til hestene. Hendes primære mål med at tage derud, var at få ro til at skrive den sang hun havde tænkt på i et stykke tid.
May søgte hurtigt ned bagerst i stalden, hvor en masse høballer var stablet op, så hun sagtens kunne sidde behageligt der. Hun trak guitaren op i skødt og nynnede lidt på sin egen melodi og mumlende begyndte at synge den "And we know.. It's never easy" Hun forsøgte at få sammensat akkorderne på guitaren sådan som hun gerne ville have det skulle lyde, og så det passede til hendes egen klang, men det så ikke ud til at ville lykkedes.

>>Pete Ferr<<

[Pete Ferr]

Pete havde valgt at han ville gå sig en lille tur efter det var sådan at han havde fået fri fra den sidste time, det var altid så hyggeligt at gå ude i naturen, dog kunne han godt tænke sig at have en han kunne gå og hygge sig med i stedet for at være alene, men han tvivlede stærkt på at han nogen sinde ville finde nogen som virkelig kunne få ham til ikke at føle sig alene, for det havde han gjort ved alle andre kærester han havde haft, hvilket faktisk irriterede ham meget, men det var jo bare sådan han var, og det kunne ikke rigtig ændres. Han viste godt at han nok burde spise sammen med de andre, men et eller andet sted var han slet ikke sulten, han var ikek helt klar over hvorfor han ikke var det, men det var nok det med at han havde spist for meget i løbet af hans timer, han viste godt at han ikke måtte, men han havde ikke helt kunne lade være. Hvilket bare havde fået ham til at komme med et lille grin da det var at han kom til at tænke på det.

Pete havde sin guitar over sin skulder, men det havde han jo altid, han havde den altid med sig, du så ham faktisk næsten ikke uden den, den var en del af ham, uden den ville han gå til, lige som folk havde det med deres mobiler, sådan havde han det med hans guitar, hvilket folk fandt meget underligt, men det var ikke lige frem noget han gad tage sig af, det var sådan han var og han havde ikke tænkt sig at ændre det, han havde faktisk fundet hans store kærlighed, det var bare ikke i et mennekse, nej det var musikken, hvad var livet uden musik, for ham var det bestemt ikke noget, og han ville ikke leve uden hans musik, på ingen måder. Han var faktisk igang med at skrive sange til et album han ville sende på gaden når det var sådan at han stoppede på skolen, for han var ikke sikker på at det kunne lade sig helt gøre at få den i gang når han stadig gik her, men han kunne nu også godt vente det ene år som var tilbage, han havde jo stadig bandet her på skolen som han elskede at være med i, det var så sjovt, for de havde det jo for det meste godt sammen, men alle kunne jo have en dårlig dag, det kunne han bestemt også selv, selvom det virkelig ikke var så tit han havde det, og hvis han endelig havde det, jamen så var det ikke noget han viste for nogen overhovedet.

pete havde gået et stykke tid og var på en eller anden måde end nede ved stalden, det var sjovt, han ente altid der ende, hvorfor viste han ikke, men han havde faktisk også fået skrevet en del sange her nede så det kunne jo være at det var derfor at han ubevist altid ende der, og det var jo ikke fordi der ikke var hyggeligt der nede, for det var der jo, dog kunne han bestemt godt undvære de heste, for ja for at være ærlig så var han ikke videre glad for heste, de var farlige, selvom mange sagde de på ingen måder var, så var der ikke nogen der kunne overbevise ham om at de faktisk ikke var det. Han valgte dog at gå ind i stalden alligevel, for man sad jo godt der inde, det var der ikke nogen tvivl om. Da han kom der ind kunne han høre at der sad nogen andre der inde, han gik roligt over mod lyden, da han så hende som sad der hvor han selv ville have siddet, stilte han sig op af en stolpe og stod bare og betragtede hende, hvad kunne han ellers gøre lige nu.

[May Summer]

May sad godt placeret på sine høballer og spillede en række forskellige brudstykker af melodier. Hun havde gjort et alvorligt forsøg på at få skrevet sin sang, men hun gav op temmelig hurtigt. Melodien ville simpelthen ikke dukke op, og når det var sådan vidste hun med sikkerhed at der ikke var noget at stille op. Brudstykkerne af sange hun allerede kendte kom derimod til hende i et jævnt tempo. En efter en kom et omkvæd eller et halvt vers fra en eller anden rolig sang.
Hun sad i lang tid og spillede stille og roligt, før hun kort skimtede den anden person ud af øjenkrogen. Først registrede hun det ikke rigtig, men så gik det rigtigt op for hende at hun havde set en anden person stå foran sig. Da hun så op igen, kunne man stadig høre den sidste tone hun havde anslået komme fra guitaren. Hun lagde langsomt en hånd på strengede for at stoppemusikken mens hun betragtede ham med hovedet let på skrå. Han var samme årgang fra hende, men hun var lidt usikker på hvem han var, dog var der et navn der dæmrede lidt. Det skyldtes nok mere skolebandet, end det at de var på samme årgang "Pete, ikke? Har jeg taget din plads?" Hun så spørgende på ham. Klar til at rejse sig op.

[Pete Ferr]

Pete kunne ikke lade være med at smile mens han stod og betraktede hende, hun var nu en meget køn pige, det kunne han ikke komme uden om, men det ville han jo heller ikke så hvorfor overhovedet prøve. Da hun kiggede op på ham smilede han bare sødt til hende og rystede så på hovedet "Jeps det er mig, og du er May right?, Nej nej det har du ikke, men du har fået samme ide som mig, med at sidde her og spiller" sagde han roligt med et sødt smil og satte sig hen ved siden af hende og fandt selv hans guitar frem, "Det lød rigtig godt det du spillede, men det lød lidt som om du var ved at opgive den, for det ville da være synd, det kunne blive rigtig godt hvis du blev ved, bare luk alt ude, luk øjnene og bare lade det komme til dig lige så stille" sagde han med et sødt smil og begyndte selv at spille den sidste sang han havde lavet, eller sangen var endnu ikke helt på plads, men det var melodien, så det var jo kun en god ting. Det mente han hvert fald, men han var ikke sikker på om det var godt nok, det håbede han da, men man kunne jo aldrig vide. Da han havde spillet lidt kiggede han over på hende igen "Prøv igen" sgade han med sit søde smil.

[May Summer]

May sendte ham et smil, og nikkede kort "Jo, May Summer" Hun så en smule overrasket på ham. Hun var ikke rigtig vant til at folk kunne huske hendes navn. Hun var jo ikke rigtig involveret i noget. Hun forsøgte bare at være sød ved alle dem hun mødte. Hun betragtede ham roligt, og flyttede sig en lille smule da han satts sig ned ved siden af hende. Hans ros af hendes halvfærdige sang fik hende til at rødme lidt. Normalt rødmede hun aldrig, men normalt spillede hun heller ikke halvfærdige sange for fremmede. Hun gengældte hans søde smil, og betragtede ham roligt mens hun lyttede til hans sang. Eller hans melodi, vel nærmere. Bagefter smilede hun stadig sødt, og så på ham med en dyb ro over sig "Med den rigtige tekst kan det der også hurtigt blive til en god sang"
Hun samlede selv sin egen guitar op, og strøg kort sine fingre over strengene. Hun lukkede øjnene og lyttede til tonerne, før hun lagde sin hånd over strengene og bragte sin guitar til tavshed. Hun slog kort sin første akkord an, før hun startede på det omkvæd hun var gået igang med. "And we know its never simple, Never easy. Never a clean break... Noone here to save me"Hun havde kun tænkt stykket igennem, og derfor kun det kun tøvende og en smule hakkende frem. Hun åbnede øjnene igen, og strøg kort en smule hår væk fra sit ansigt før hun så på Pete, med et forsigtigt smil "Det lyder aldrig godt i starten"konstanterede hun kort, men shun pillede lidt ved det ingraverede navn bag på guitarens hals.

[Pete Ferr]

Pete smilede stadig til hende da det var sådan at hun sagde hvad hun hed, han følte ikke han havde nogen grund til at give hende hans efternavn, altså det var jo ikke noget han brugte så meget igen, især ikke her på skolen, altså han kunne godt lide det ellers havde han nok ikke valgt det, men det var ikke lige frem fordi han regnede med at han skulle snakke med nogen her fra skolen igen når han var gået ud her fra, sådan havde han altid haft det, skole var skole og han havde ikke tænkt sig at tage noget med der fra. "Jeg arbejder på det, men jeg tror jeg mangler en til at synge den sammen med mig" sagde han med et sødt smil, for det var lidt svært at synge en duet alene måtte han indrømme, men han havde bare ikke mødt nogen endnu som havde den rigtige stemme, dog var han ved at være overbevist om at han havde fundet dne nu, for hende her, hun sang da ganske godt, nej det var ikke ordet, hun sang jo som en engel. "Det lød rigtig godt, du skal bare fortsætte med det så skal den nok blive rigtig god" sagde han og sad og nikkede, for det lød altså rigtig godt måtte han indrømme.

[May Summer]

May rettede sin guitar op, så hun sad med den på næsten samme måde som man sad med en cello. Hun var sikker på at han havde ret. Hendes sang skulle nok blive god, når hun fik lidt tid til at arbejde på den og få finpudset det hun allerede havde, skulle hun nok få noget godt ud af det. Sådan gik det altid, så længe hun havde noget hun følte for. Hun ville ikke snakke mere om sin egen sang. Den var godt på vej, og det hun manglede for at kunne få den færdig var ro til at tænke over det og leve sig ind i musikken. Først når hun havde en tekst og en hel sang ville hun selv synes hun var klar til den form for konstruktivt kritik, som Pete muligvis ville kunne komme med.
For ikke at snakke om sit eget, bed May sig fast i det han havde sagt, om at han manglede en at synge med. "Skal det blive til en duet?" hun så spørgende på ham i kort tid, men gav ham ikke tid til at svare. "Jeg går ud fra at du skal synge den sammen med hende forsangeren i bandet så? Nathalie, er det ikke det hun hedder?" Endnu en gang hold May en kort pause og så spørgende på ham, og endnu en gang gav hun ham ikke tid til at svare hende. "Hvis du gerne vil have det, kan jeg godt synge den med dig et par gange, før du viser den til resten af bandet, så du kan få finpudset og se hvordan det lyder?" Denne gang stoppede May op og så på Pete med et smil, mens hun ventede på at han svarede hende, enten på hendes tilbud eller på alle hendes spørgsmål.

[Pete Ferr]

Pete sad og betragtede hende lidt, hun var altså en ganske køn pige, en han bestemt gerne ville bruge mere tid sammen med hende og deres musik sammen, for det var han sikker på at der kunne komme rigtig godt musik ud af. Han nikkede og skulle lige til at åbne munden for at svare hende da hun endnu en gang snakkede, ok han måtte ikke få lov at svare, det gjorde nu heller ikke noget han kunne godt lide at høre hende snakke, så det måtte hun også gerne, men igen lige som han skulle til at svare begyndte hun endnu en gang at snakke hvilket bare fik ham til at grine, for det var nu altså en smule sjovt at hun blev ved med at spørge ham om noget og at han så ikke fik lov at svare på det.
”Ok nu vil jeg så svare her, Ja det er en duet og nej det er ikke til bandet, det er til min egen cd jeg er ved at lave sange til, skal have dem indspillet en dag jeg har tid, ja jeg ved godt det ikke er så nemt når man går her på skolen, men på et tidspunkt skal jeg nok få tid til det og så skal jeg have udgivet min cd, og jeg ville gerne have dig til at hjælpe hvis du vil, så kan jeg høre om din stemme passer til den og så finde ud af om det er dig jeg mangler” sagde han med et meget sødt smil over til hende, for lige nu var det virkelig hende han ville have, men han skulle også lige høre om sangen virkelig passede til hendes stemme, ellers ville det jo ikke være godt, men det regnede han nu altså med at den gjorde, for hun sang jo virkelig fantastisk.

[May Summer]

May havde trukket lidt på smilebåndet, da han var begyndt at grine af hende, efter hendes spørgmål nummer to. Hun vidste godt hun havde en vane med at sige for meget når noget interesserede hende. At han så ud til at finde det sjovt frem for end vanvittigt irriterende, var et godt tegn. Så ville han ikke begynde at hade hende lidt med det første. "Hvis du giver mig tekst og musik, så lover jeg dig at synge, cowboy" hun klappede en enkelt gang på hans lår og så på ham med et smil, det nærmest lignede en glad latter. Hun syntes virkelig det var skønt at få en hun kunne dele passionen for musik med, og en hun kunne synge sammen med. Der var rigtig nok mange musikere på skolen, men der var ingen andre der havde tilbudt May at synge sammen med sig.
Hun brød sig ikke om at han ville bruge sit talent på at lave en CD. Hendes mening var at musikindistrien sugede kreativiteten ud af kunstnere, indtil det ikke længere handlede om musikken, men om de penge man tjente når man lavede et hit. Hun havde også en teori om at pladeselskaberne reelt havde en maskine der kunne suge hjerteløse hits ud af kunstnere, indtil de var trætte og udbrændte, og der ikke længere var nogen personlighed tilbage i dem, eller den personlighed der var tilbage, var den der var påtvunget dem. "Pete?" Hun lagde hovdet lidt på skrå, og så ud som om hun havde tænkte sig at sige noget, mens hun endte med bare at ryste på hovedet, og fremmumle sætningen "Ikke noget alligevel".

[Pete Ferr]

Pete kunne godt lide at sidde og se hende smile, der var nu et eller andet magisk over det, hvilket også bare gjorde at han blev nød til at høre hende synge og se om hun ville passe til sangen, men det var han nu altså sikker på at hun ville, hun kunne jo ikke andet det var han sikker på. Han nikkede til hende og fandt teksten frem til hende og begyndte igen at spille lidt af sangen så hun kunne finde ud af hvordan musikken var til den ”Du siger bare til når du har læst det, og du skal selvfølgelig bare mest læse det hvor der står tøs” Sagde han roligt, for det var sådan set det som var det vigtigste hun kendte og så omkvædet, men det regnede han med at hun godt viste. Han kunne ikke lade være med at smile lidt da det var sådan ar hun klappede ham på låret, hun var altså en sød pige, ingen tvivl der og at hun virkede som om hun gik lige så meget op i musik som han gjorde, det var kun et kæmpe plus.
Han viste godt at der var mange der ikke kunne lide det at lave en cd og tjene penge på det, men han lavede cd’en fordi han ville dele sin musik med resten af verden, han var lige glad med om han overhovedet fik noget for det, han ville bare gerne dele musikken med alle og han mente at det var nok den eneste måde han kunne det på, ved at sende den ud på den måde. Han kiggede lidt undrende på hende da hun sagde han navn for efter at sige at det ikke var noget alligevel, han stoppede med at spille og lagde sin hånd på hendes kind ”Nej hvad er der May, hvis du har lyst til at sige noget skal du bare sige det” Sagde han helt roligt, for han kunne godt klare at hun sagde noget til ham, og han ville da heller have at hun sagde tingen end at hun gik og holde dem for sig selv.

SANGEN:
Pete:
she was like
april sky
sunrise in her eyes
child of light
shining star
fire in her heart
brightest day
melting snow
breaking throught the chill
october & april

Tøs:
he was like
frozen sky
in october night
darkest cloud
in the storm
raining from his heart
coldest moon
deepest blue
tearing down the spring
october & april

chorus:
like hate & love
worlds apart
this fatal love was like poison right from the start
like light & dark
worlds apart
this fatal love was like poison right from the start

Pete:
we were like
loaded guns
sacrificed our lives

Tøs:
we were like
love undone
craving to entwine

both:
fatal touch
final thrill
love was bound to kill
october & april

chorus:
like hate & love
worlds apart
this fatal love was like poison right from the start
like light & dark
worlds apart
this fatal love was like poison right from the start

both:
hate & love
worlds apart
this fatal love was like poison right from the start
light & dark
worlds apart
this fatal love was like poison right from the start

october & april
october & april
october & april

[May Summer]

Hun lyttede til melodien mens hun omhyggeligt læste teksten. Det var ikke lige den genre hun normalt befandt sig i, men hun kunne både lide teksten og melodien. Hun vidste at hun nok ville blive nødt til at synge den et par gange før hun kunne den udenad, men hvis bare hun kunne få lov til at se på teksten de første par gange ville der ikke være noget problem. Da hun var færdig med at læse teksetn, og havde læst den op til flere gange, så hun på Pete med et smil "Det er en god sang. Og hvis jeg skal synge med dig på den når du laver din CD, var det vist alligevel meget heldigt at jeg ikke valgte at hedde April May" Hun havde alvorligt overvejet det navn, man var alligevel endt med May Summe, hvilket syntes heldigt, da man ellers kunne tro sangen handlede om hende, når den blev udgivet.
Hun bed sig lidt i læben da han spurgte hende hvad det var hun ville have sagt. Hun brød sig ikke om at fortælle ham om maskinen, hun ville helst ikke skræmme ham, eller ødelægge hans drøm. Hendes øjne flakkede lidt mens hun tænkte over hvordan hun skulle sige det hun ville, uden at komme til at ødelægge noget for ham. "Bare pas på at de ikke tager din sjæl fra dig, og gør dig til en tankeløs hitmaskine. Der er mange kapitalister i musikindustrien" Hun så ham i øjnene til sidst og trak lidt på smilebåndet. Hun var ikke sikker på om hun havde udtryk sig klart nok. Det var svært at advare ham, uden at skræmme ham. "Det jeg prøver at siger er nok bare at du skal passe på dig selv" Hun kiggede ned på teksten igen, og nynnede den del der stod til at være hans, før hun begyndte at synge det første stykke der var skrevet til at være "tøsens", melodiens sad ikke helt, så hun kom til at synge den en smule for hurtigt, men stemmen lå i et passende lyst leje, og ramte tonerne fornuftigt, mes hun sang stort set som hun plejede når det var hendes egne sange.

[Pete Ferr]

Pete kunne ikke lade være med at smile sødt over til hende da det var sådan at hun sagde at hun godt kunne lide teksten, det var jo altid en god ting at hun kunne det, for så kunne det nemmere være han kunne få hende til at synge sammen med sig, for det ville han virkelig gerne, dog kunne han ikke helt undgå at grine lidt, ”Jeg er glad for at du kan lide den, og ja det er da meget heldigt, ellers ville folk tro endnu mere at sangen er lavet om et forhold vi ikke har” sagde han og kunne ikke lade være med at grine, altså folk troede jo altid på at når en pige og en dreng eller kvinde og mand sang sammen så var det en sang om noget mellem dem, hvilket tit og ofte ikke passede.
Han kunne ikke lade være med at smile meget sødt over til hende da hun bed sig i læben, dog blev hans ansigt meget mere stramt rimelig hurtigt da hun sagde at han skulle passe på, ”Bare rolig, jeg vil ikke ende som mange af de andre maskiner der er i musik verden, nej jeg laver min cd’er fordi jeg vil dele musikken med folk, jeg er lige glad med de penge der måske kommer ind af det, altså det vigtigste for mig er at folk kan få lov at høre min musik når de vil.” sagde han roligt, han viste jo godt at der var mange som gik efter pengene, men det gjorde han ikke, han ville ikke ødelægge musikken med det. Han kunne ikke lade være med at læne sig ind og give hendes kind et lille kys inden han igen begyndte at spille da hun begyndte at synge.

[May Summer]

May hørte hvad han sagde om kun at ville sælge sine CD'er for at sprede musikken, og følte en stor trang til at forklare ham hvordan hele musikindustrien hang sammen. Uheldigvis for hende var hun gået igang med at synge på det tidspunkt, og hun var den type der ikke bare kunne stoppe med at synge midt i det hele, bare fordi der var et eller andet hun blev nødt til at sige. Det var ikke retfærdigt overfor sangen, mente hun. Hun sang tålmodigt sangen færdig sammen med ham, og først efter den sidste tone var døet ud fjernede hun blikket fra sangteksten og så på Pete igen.
Hun fastholdt et øjeblik hans blik med sit eget, før hun smilede forsigtigt. Hun brød sig ikke rigtig om at tale om netop den sag, men hun kunne ikke se nogen udvej. Det lignede ellers ikke hende at lade noget som helst gå sig på. "Pete? Du ved vel godt at musikindustrien er domineret af kapitalister, der kun er ude efter din evne til at lave hits så de kan tjene penge på dig? Hvis du kun vil dele din musik er det en meget bedre idé at underholde til demonstrationer. Der er heller ingen der er ude efter dine penge, eller vil prøve at suge dit talent ud af dig" De gange hun selv havde delt sine musikalske evner, havde det altid været til demonstationer, velgørenhedsarrangementer, eller som en simpel gademusikant. Selvom hun var imod det, kunne May dog stadig godt forstå hvorfor han ville dele sin musik på netop den måde. Det var en hel del mere vidtrækkende end det nogensinde kunne blive at spille frivilligt ved små sammenkomster, for en bestemt folkegruppe.
Hun bed sig lidt i læben og så ud til at tænke sig om, før hun hurtigt afbrød ham i hvad han end havde været ved at sige. Hvis han overhovedet havde været ved at sige noget. "Jeg ved hvad du gør! Du snakker med min fars ven Pinto! Han har et pladeselskab og han har ikke en udsugningsmaskine" May smilede og klappede glad i hænderne. Hendes humør var straks steget til højeste antal grader. Hun syntes det var den perfekte løsning. Man kunne selvfølgelig ikke være sikker på at Pinto overhovedet havde kapital til at kunnde udsende en CD, når han ikke prøvede at tjene penge, men May så ud til at tro på det.

[Pete Ferr]

Pete sad bare og lyttede roligt til hendes stemme når det kun var hende der sang, hendes stemme passede perfekt til sangen, hvilket ikke kom bag på ham, det havde han jo godt regnet med i starten, for han havde jo næsten kunne høre det da hun bare sang, han skulle lige til at sige noget til hende da det var hun begyndt at snakke, så han nåede det aldrig, han kunne dog ikke lade være med at sidde og smile sødt over hende, jo han viste godt alt det hun sad og sagde, og han ville aldrig lade dem få ham, det var der ikke nogen grund til jo. ”Søde alt det der ved jeg godt, og bare rolig, de får aldrig ram på mig, jeg ved hvad jeg vil og det er det jeg går efter, jeg vil aldrig nogen sinde sætte mig ned og lade andre bestemme, nej jeg er min egen chef og sådan vil det altid være bare rolig” sagde han roligt og lagde sin hånd på hendes lår for at forsikre hende om at han mente hvad han sagde han skulle endnu en gang til at sige noget da hun igen afbrød ham, det var lidt blevet en vane at hun gjorde det efter hånden, hvilket morede ham en del måtte han sige. ”Jamen det er da det vi gør så hvis han kan når det er vi er færdige her på skolen altså, for før bliver det jo nok lidt svært” sagde han med et sødt smil over til hende og gav hendes lår et lille klem.

[May Summer]

May kiggede koncentreret ned på sine vippende fødder mens hun lyttede til hvad han sagde og stillede roligt sin guitar fra sig ved siden af halmballerne. et var efterhånden klart for hende at hun nok ikke ville få brugt den mere før Pete gik, hvis altså ikke hun gik før ham. Hun reagerede ikke rigtig på den beroligende hånd han placerede på hendes lår, men et smil begyndte at brede sig på hendes løber da hendes bekymring for ham også begyndte at forsvinde. Han sagde de rigtige ting for at få hende til at slappe af igen.
"Godt, så længe du virkelig ved hvad der foregår.. Min onkel skal nok klare den udgivelse" Hun så kort op på ham og smilede varmt. I nogle få millisekunder virkede hun både rolig og fornuftigt, men da det for alvor trængte igennem for hende at han havde tænkt sig at lade hendes onkel indspille pladen, og at han ikke ville komme ind i kapitalisterne maskine for hun nærmest op og krammede ham. Lige da hun rakte sine arme ud havde hun jublet glad, men lige så snart hun havde lagt dem om ham havde hun bare lagt ansigtet ind mod hans hals og holdt godt fast. Det faldt hende ikke et øjeblik ind at følelsesudbrud af den kaliber kunne gøre ham dårligt tilpas. "Tak Pete... For at du tror på mig" Hendes stemme virkede som en lav hvisken ind mod hans hals, men man kunne sagtens høre taknemmeligheden i hendes stemme. Hun var så vant til at folk ikke troede på hende, at det gjorde hende helt lykkelig når hende nye ven, Pete, virkelig virkede som om han troede på det hun fortalte ham.