|
|
Post by Nami Tanika on Feb 12, 2010 12:41:25 GMT 1
Nami kom roligt gående. hun var ude i skoven for at se om hun kunne finde nye ridestier i skoven. hun kendte efterhånden skoven ud og ind. hun gik helt alene og havde ladte hestene stå i stalden. hun vidste ikke hvor lang tid hun ville gå derude. hun stolede på sine instiknkter.
|
|
Ethan
Yngling 
2. ?rgang - Medlem af The Army Against Poplarity.
Posts: 64
|
Post by Ethan on Feb 12, 2010 13:04:36 GMT 1
skoven var dunkel, næsten kul sort hvor træerne stod tæt, en kold vind løb mellem træerne og greb alt på deres vej det kunne flytte, oppe over træerne kunne man se månen som var et godt stykke over midnat, tynde skyer gled over himmelhvælvet og biddrog til at give den klassiske gyserstemning man ofte havde set i gamle gyserfilm, det eneste der manglede var den creepy kirkegård, en ule huede på en gren på jagt efter føde, men ellers var skoven stille som graven.
en skikkelse kom gående på en af skovens stier, lydløst, selvom at han var iført store militær støvler, derudover var han klædt helt i sort, løse sorte bukser med store lommer, en sort skjorte med et par hvide kranier på, og en sort læderjakke, over skulderen hang en grå skuldertaske og med et hvidt kranium på flappen.
ethan havde haft brug for at gå en tur, nyde stilheden i skoven, følelsen af at være alene, bare kunne gå rundt og gennemgå alle de tanker der kørte rundt i hovedet på ham, og også begynde på at planlægge hvordan han skulle give igen til alle de anstrengende rigmandsbørn der troede de var noget særligt fordi at de havde røven fuld af penge. forbandede nasserøve, hvis det ikke var for deres familie ville de ikke opføre sig som de gjorde
|
|
|
|
Post by Nami Tanika on Feb 12, 2010 13:08:47 GMT 1
Nami hørte svagt de stille skridt der gik rundt i skoven, men hun tog sig ikke videre af det. hun koncentrerede sig om at finde nogle nye ridestier. hun ville først se om hun kunne finde nogle inden hun tog en hest med her ud og prøve om det virkede. For nami var det helt naturligt at gå rundt om natten. hun var 4000 år gammel, så hun havde allerede glemt hvordan det var at gå rundt i solskin. hun så kort op mod himlen i håb om at få øje på månen, men hun vidste allerede godt at chancerne var meget små. skoven var utrolig tæt.
|
|
