Værelse 4 - Help when you can

[Nate Van der Archibald]

Nate stod roligt inde på sit værelse, han var alene, hvilket han ofte var, han viste ikke hvor Adriano var henne af og han var faktisk også en smule lige glad, det var ikke fordi de var de bedste venner, for at sige det mildt snakkede de faktisk slet ikke sammen, ikke en gang når de var sammen på værelset, for Nate havde ikke rigtig noget at snakke med ham om. Han var ved at gøre sig klar til at tage til festen, han havde ikke fundet nogen at tage med, men det var jo også fordi han ikke havde haft lyst til at invitere nogen, jo Mimi, men han regnede med at hun kom og så kunne han bare gå over til hende, eller også kunne han jo finde en eller anden at være sammen med, det kunne jo ikke skade. Han havde fået sine shorts på, han manglede faktisk kun sine handsker og sin kappe, men det skulle han jo først have på når han gik, nu skulle han bare have sat sit hår.

[Matthew Wyatt Van der Archibal]

Okay, indrømmet. Det var måske liiidt sent at komme i tanke om, at man ikke kunne finde ud af at sætte hår, selvom han egentligt havde regnet med at det slet ikke blev nødvendigt, men da han så havde taget hatten på, gik det op for ham, at hans hår var blevet lidt længere end han havde regnet med, så man kunne se at han faktisk havde lidt krøller, og det så ikke så smart ud når de stak ud under den hat som Victoria havde givet ham, og han ville faktisk helst se lidt pæn ud, selvom det normalt ikke var noget han gik op i, men Victoria var bare så forbandet flot, og så kunne han jo ikke selv ligne en… Ja en nørd for at sige det ligeud.
Det var desperationen for at ligne et bare lidt normalt menneske der fik ham til at gøre det utænkelige. Tage hen til Nate. Han håbede bare inderligt at Adriano ikke var der, for så ville Nate sikkert blive vred over at Matt kom, fordi der jo ikke var nogen som skulle vide at de var brøde, og det sidste han havde brug for var en vred storebror!
Men han havde taget chancen, og stod nu udenfor Nates dør, og bankede forsigtigt på, mens hans hjerte var ved at hoppe ud af brystet på ham. Han havde det meste af sit kostume på, bortset fra vesten og hatten. Det store skydevåben han havde fået med, havde han i en pose sammen med vesten og hatten.

[Nate Van der Archibald]

Det gav et sæt i Nate da det bankede på døren, han havde ikke regnet med at der ville komme nogen nu, for helt ærligt hvem skulle det være, alle var jo i gang med at gøre sig klar til festen. Han gik roligt over og åbnede døren og kiggede en smule undrende på Matt som stod uden for den, især i det tøj han havde på, det så, ja anderledes ud og han kunne ikke helt forstå hvorfor. Dog kom han hurtigt til sig selv igen og tog fat i Matt’s arm og hev ham inden for ”Gider du forklare hvad du laver her” spurgte han en smule irriteret men det var nu kun fordi at Matt jo godt viste at han ikke skulle komme her for tænk hvis der var nogen der så dem sammen, det ville Nate ikke have. Han betragtede roligt Matt, der var noget anderledes ved ham, men hvad det var kunne han ikke sætte ord på, hvilket irriterede ham endnu mere, ”Matt hvordan er det du ser ud” spurgte han efter et stykke tid at have stået og betragtede hans lillebror lidt.
At Matt skulle have en date til festen var noget af det sidste som Nate havde tænkt, for det var bare sådan noget som ikke skete, altså drengen havde jo aldrig nogen sinde været i nærheden af en pige hvad Nate viste af, i Nates hoved var det bare ikke sandsynligt at hans lillebror skulle have en date og han ikke selv havde en, ok han havde ikke prøvet at få en, men det ville stadig være meget underligt hvis det var sådan.

[Matthew Wyatt Van der Archibal]

Matt prøvede at læse Nates ansigtsudtryk da han åbnede døren, men det var vist mest forvirring lige nu, og det forstod han også udmærket, for normaltvis ville Matt aldrig bevæge sig tæt på Nate frivilligt, han var ærlig talt lidt bange for ham, men det var heller ikke nogen hemmelighed. Skulle storebrødre ikke også være skræmmende? Sådan var det vel for det fleste, eller det var i hvert fald hvad han fortalte sig selv hver gang han var sammen med Nate. Han nåede ikke at sige hej, eller noget andet, før han blev hevet ind på værelset, og på den måde kunne han konstatere at Adriano ikke var der, for ellers havde han nok bedt ham om at skrubbe af, og derefter smækket døren ”Undskyld Nate.. Det er bare fordi jeg…” han tøvede kort og overvejede om det her overhovedet havde været en god ide ”Jeg ville spørge om du kunne hjælpe mig med noget.. Hvis du altså har tid” mumlede han og hev lettere akavet ned i ærmerne på skjorten, for han var virkelig ikke vandt til at gå med andet end langærmet. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare i første omgang, men det var mest fordi han med det samme blev usikker på om han lignede en klovn ”Det er et kostume.. Til festen du ved” hans kinder indtog med det samme en let rødlig farve, mens han blik flakkede en anelse. Han vidste ikke om han skulle nævne Victoria, men besluttede sig for at lade være, for det var jo ikke det Nate havde spurgt om.

[Nate Van der Archibald]

Nate kiggede stadig undrende på hans lillebror, ok hvad katten forgik der her, var hele denne verden overhovedet den samme mere, han var altså meget sikker på at han havde fortalt Matt at han skulle skrive hvis der var noget ikke bare komme hen til ham, men det kunne da godt være at det var smuttet i alt han havde haft gang i, hvem viste, men nu var han her det var der ikke så meget at gøre ved nu, lige nu var han bare glad for at Adriano ikke var hjemme, det ville ikke lige frem have været det bedste når han bror nu havde brug for hjælp, selvom han måske ikke viste det så elskede han jo sine søskende, det var dog kun London folk viste at han havde på skolen og sådan ville han gerne have det skulle blive, for han ville ikke ødelægge sin status som han havde her på skolen. ”Matt næste gang skriver du lige først, hvad hvis Adriano havde været hjemme, hvad havde du så lige tænkt dig” sagde han roligt og smilede lidt over til ham, man kunne godt se at han elskede sin bror selvom han prøvede at skjule det ”Jamen jo du ved også godt at jeg har tid hvis du har brug for det, hvad kan jeg hjælpe med” spurgte han stadig roligt, han havde jo ikke nogen grund til at være andet end roligt lig nu. Da han begyndte at hive ned i hans skjorte på den måde kunne Nate ikke lade være med at slå ham let over sine fingere ”Stop det der hvis du ikke vil ødelægge den” sagde han fast, for hvis han endelig skulle have sådan noget tøj på, hvilket Nate ikke kunne lade være med at more sig over at se hans bror i, så skulle det altså også se godt ud det var sikkert. ”Det klæder dig Matt, det burde du bestemt gå i noget mere, altså de skjorter” sagde han roligt, for det var ikke helt grimt til ham og det måtte han jo også indrømme, hans lillebror så jo næsten voksen ud, udover at han ikke viste hvordan han skulle bære det lige nu, men det lærte han jo nok. ”Jeg troede ikke du kom til skolens fester, hvad skete der med det” spurgte han roligt med et drillende smil og kiggede kort over på døren da det lød som om at der kom nogen, men de var heldige, de gik bare forbi.

[Matthew Wyatt Van der Archibal]

Okay, så langt så godt. Indtil videre havde Nate i det mindste ikke råbt af ham, og han virkede ikke som om han var sur, så det var vel et godt tegn regnede han med. Hans første tanke havde sådan set været at tage hen til Edward, men så kom han i tanke om at ingen af dem var gode til det med udseende, det var nu engang kun Nate og London der kunne finde ud af det, og London boede sammen med Zoey, så der turde han slet ikke bevæge sig over. Desuden var det en pigegang, og så kunne det var han stødte på andre piger, og det ville bestemt ikke være godt. Han havde det jo ikke nemt med piger, og nogen gange tvivlede han på at han ville lærer det. Men det kunne selvfølgelig godt være at han blev bedre til at omgås piger, når han havde brugt mere tid med Victoria. Bare tanken om Victoria fik ham til at rødme en anelse igen. Nogen gange hadet han virkelig at have blod! ”Jeg ved godt jeg skal skrive, men jeg var bare lidt stresset, så jeg glemte det helt.. Jeg regnede med at du ville sige jeg skulle smutte, og så smække døren” mumlede han forlegent og prøvede at lade være med at synke helt sammen, som han havde en tendens til når han ikke helt vidste hvor han skulle gøre af sig selv. I de tilfælde prøvede han nemlig automatisk at fylde så lidt som muligt! ”Det er bare fordi.. Jeg havde ikke tænkt over at mit hår var blevet for langt, så man kan se det krøller.. Det plejer jo at være ligemeget, så jeg plejer at lade det gro, indtil London overfalder mig og klipper det” han rødmede endnu engang, og tog sigende fat i en tot af hans hår for at vise hvad han mente. Det gav et sæt i ham, da Nate slog ham over fingrende. Han var jo ikke selv helt opmærksom på at han hev i tøjet ”Jamen den sidder så langt oppe.. Det er irriterende” sagde han opgivende. Han bestemte med sig selv at det var sidste gang han havde en kortærmet skjorte på ”Det synes jeg ikke.. Jeg ligner en klovn, og jeg ville blive vanvittig” mumlede han lavt mens han prøvede på at holde sig fra at hive i ærmerne. ”Det var heller ikke meningen… Men jeg mødte en på biblioteket som spurgte om jeg ville med.. Victoria fra 2. Årgang hvis du ved hvem det er.. Det var hende som valgte tøjet… Jeg forstår slet ikke hvorfor hun vil have mig med.. Jeg besvimede da hun rørte ved mig” sagde han stille og rødmede igen. Det havde været så ubegribeligt flovt.

[Nate Van der Archibald]

Nate blev bare mere og mere forvirret da det var sådan at han sagde at han var blevet lidt stresset, hvad var det dog der skete, det var meget tydeligt på ham at han var ved at blive mere og mere forvirret. Han lagde godt mærke til at han rødmede, hvilket jo ikke helt var noget nyt, men denne gang var der ikke nogen der sagde noget til ham, så måtte det være noget han tænkte, lige nu ville Nate give meget for at være en del af Matthews tanker så han kunne følge med i hvad der forgik der oppe. ”Det ved du også jeg kun gør hvis jeg ikke er alene, Matt for helved jeg er her jo for dig, bare der ikke er andre der kan se os” sagde han roligt, han regnede jo med at Matthew godt viste det, for sådan havde det vel faktisk altid været, eller det mente han da selv, men kunne godt være Matthew havde set noget andet. ”Du godeste dreng, du skal lære at klippe det hår ellers kommer du jo til at ligne en hulemand” sagde han drillende selvom man godt kunne mærke på ham at han mente det, for han var ikke selv glad for alt for langt hår og det der var jo bare vildt, han tog fat i hans arm og hev ham med hen på en stol og satte ham der og gik så kort hen og fandt en saks, hvor svært kunne det være at klippe hår på folk, altså han havde jo gjort det på Jay før og det var da gået meget godt, så han kunne jo lige så godt hjælpe sin bror ”Så sidder du stille ellers ender det med at komme til at se forfærdeligt ud” sagde han roligt og skulle lige til at begynde at klippe da det var sådan at Matthew nævnte at han lignede en klovn, for det gjorde han bestemt ikke, men Nate viste bare ikke hvordan han kunne banke det ind i hovedet på sin bror, ”Matt det gør du altså ikke, og man skal bare vende sig til at det er korte ærmer på et tidspunkt ligger du ikke mærke til det mere” sagde han roligt og kiggede så underligt på ham som om det ikke helt var røret ind hvad han havde fået af vide om at Matthew havde mødt en på biblioteket, men da det var sådan at han sagde at han var besvimet da hun havde røret ved ham kunne han ikke lade være med at grine, for det var da virkelig morsomt, men det var jo bare typisk Matthew at gøre sådan nogen ting. Men jo han kende hende godt, hun havde en dag stået og råbt af ham fordi han havde grinte lidt over noget med Matthew, men han kunne ikke lige huske hvad han havde grinet af, men om han nogen sinde havde troet at hans lille bror skulle nogen som helst steder med hende, det havde han alligevel ikke troet, hallo hun var jo altså en mega køn pige, som også havde været kærester med Adriano, så han kende hende godt, hun havde jo også før været her på værelset ”Jo hende kender jeg godt, hun har kommet sammen med ham jeg bor sammen med” sagde han grinende, han havde ikke lige tænkt sig at fortælle at hun havde været efter ham.

[Matthew Wyatt Van der Archibal]

Det ville være synd at sige, at der altid var styr på Matthews tanker, for selvom han var super intelligent, så var hans generte personlighed med til at gøre han usikker og ude af stand til at sige noget. Han sagde næsten aldrig noget i timerne heller, selvom han for det meste kunne svare på spørgsmålene, men faktisk så havde han ikke super meget imod at være genert, for det var efterhånden en del af ham, han ville bare ønske at det ikke var hele tiden. I det mindste så havde han sine tanker, hvor ingen kunne nå ham. Der kunne han være sig selv ”Jamen du er jo næsten aldrig alene” mumlede han stille og så ned i jorden. Det var bestemt ikke nemt at tale med Nate fordi han var populær. Det betød jo at der for det meste var folk omkring ham. Det kunne godt være at han synes Nate var skræmmende til tider, men det var trods alt hans storebror, og det betød at han altid havde hjulpet Matt og Ed, medmindre der var andre til stede. ”Jeg prøver også kun at være her, når der ikke er nogen. Men jeg skal nok skrive næste gang” sagde han stille og stod lidt uroligt, mens han se på Nate. Han synes da at Nate havde været der for ham for det meste, men det var blevet lidt mindre gennem årene, fordi de var fra så forskellige sociale lag. Det var bare først blevet tydeligt efterhånden som de blev ældre. Da de var små havde de jo været meget ens alle 4, bortset fra at London var en pige selvfølgelig. ”Jamen det plejer jo at være lige meget hvordan mit hår ser ud.. Så jeg har gemt mig fra London de sidste par uger, så hun ikke kunne klippe det. Jeg hader at blive klippet” mumlede han opgivende men fulgte dog modvilligt med hen og satte sig ned. ”Ville forfærdelig være noget nyt?” sagde han med et suk. Han var ikke ligefrem opdraget med at han var pæn, fordi forældrene havde fokuseret meget på Nate og London, så han havde aldrig nogensinde overvejet at han kunne se flot ud. ”Jeg synes det er irriterende.. De sidder jo dumt, og klør” han var sikker på han aldrig ville blive fan af korte ærmer, men han skulle nok overleve en enkelt aften med det, selvom han allerede savnet hans langærmede trøjer. Han skulede lidt da Nate begyndte at grine, for det havde bestemt ikke været sjovt ”Det var ikke sjovt, det var pinligt.. ” sagde han muggent og lagde armene over kors. Han var dog lettet over at der ikke havde været andre folk til stede da det skete, for det havde virkelig været pinligt. ”Det kan godt være.. Den slags ved jeg ikke så meget om, men hun sagde at hun havde skældt dig ud?” for første gang i mange år kom der et oprigtigt skævt smil på hans læber mens han spørgende hævede det ene øjenbryn.

[Nate Van der Archibald]

Nate kunne ikke lade være med at smile over til ham på en lidt overbærende måde, drengen havde jo ret, han var næsten aldrig alene, hvis ikke det var nogen fra MDOS han var sammen med så havde han jo eller anden tåbelig tøs renden efter sig, hvilket nogen gange da var dejligt, men til tider var det også skide træls. Han nikkede roligt over til ham da han sagde at han nok skulle ringe næste gang, for det var jo nok det bedste, for han ville ikke lige have at Adriano var her, især ikke hvis det var sådan der skete noget mellem Matthew og Victoria, for Nate viste jo ikke lige hvordan Adriano ville tage det at tabe til en af skolens største nørder, så hvis de begge var i rummet på samme tid, ja det ville ikke være nogen god ide, for så ville Nate have problemer, for han ville 100 % stå bag Matthew, for han havde ikke gjort noget galt, for Adriano og Victoria var jo ikke sammen længere. ”Det er nok bedst hvis du gør det ja, for jeg har ikke lyst til at se hvad der sker hvis Adriano også ville være her[” sagde han roligt, for det var virkelig det sidste han havde lyst til. Nate rystede bare på hovedet over hans lillebror, han elskede ham, men han skulle virkelig lære noget om sit udseenden ”Nej Matt det er på ingen måder lige meget, jeg ved godt du mener det, men det er det altså ikke, du har et utrolig flot har hvis du bare gad gøre noget ved det” Sagde han roligt og prøvede at skjule et grin da han sagde at han havde gemt sig for London og at han hadede at blive klippet, altså det var Nate sådan set lige glad med, klippes det skulle han, for han kunne ikke gå ned til festen og se sådan der ud, ikke når han faktisk skulle være sammen med en tøs der nede, den tanke morede ham stadig meget. Han rystede på hovedet da han blev spurgt om forfærdeligt var noget nyt, det var det jo sådan set ikke, for han så mere eller mindre altid forfærdelig ud, men det var jo kun fordi han ikke viste hvordan han skulle gøre noget ud af sig selv, kunne være Nate skulle hjælpe ham med at lære det. ”Se det på den lyse side, du gør hende tøsen glad fordi du har det på, hvilket jo kun er en god ting ikke” Sagde han med et drillende smil over til ham, han viste jo godt at det var under bælte stedet at sige sådan til Matt men han kunne virkelig ikke lade være, det var stadig så uvirkeligt at han skulle på den date med hende tøsen. Nate nikkede ”Jo Matt det var meget sjovt, gad godt have set det, eller nej vent, det behøvede jeg ikke, jeg kan lige forstille mig hvordan det har set ud

[/b][/color]” Sagde han og prøvede virkelig at holde igen med at grine for meget. Han stoppede med at grine med det samme Matthew nævnte at Victoria havde skældt ham ud, hvorfor kunne hun ikke bare holde sin mund lukket, hun var sgu da også så skide irriterende. ”De havde sådan et forhold hvor de var sammen, gik fra hinanden og var sammen igen, men denne gang har hun vist droppet ham helt, jeg snakker sgu ikke lige så meget med Adriano til at vide det, ved bare de ikke er sammen længere. Og ja det skal nok passe hun har været efter mig en del gange, hun kunne åbenbart ikke lige lide at jeg stod og grinede af noget nogen af de andre havde sagt, som faktisk var sjovt, men fuck det, skulle vi ordne dit hår eller hvad” Spurgte han roligt og daskede let til Matthews hoved, ”Og vil du godt tørre det smil af dine læber, selvom det dog er dejligt at du faktisk kan smile, men jeg ved godt at der ikke er mange der skælder mig ud, og så ikke fuldt offentligt, men det gør det altså ikke sjovt.” sagde han og tog roligt fat i hans hår og begyndte roligt at klippe det så det kom til at sidde godt.[/blockquote]