Post by Samantha Masen on Mar 2, 2010 19:09:02 GMT 1
Fulde navn:
Fødenavn: Madison Samantha Masen
Vampyrnavn: Sammie Masen
Køn:
Kvinde ♀
Alder og Fødselsdag:
17 år, født d. 29. Marts
Race:
Yngling
Bopæl:
Bor på Nattens Hus
Job:
Fortid:
Mit navn er Sammie, jeg er 17 og er måske præcis ligesom dig.
- Hvis du altså er et fantasivæsen med en halvmåne i panden !? Ikke, at jeg regner med det, men.. Det er nu efterhånden blevet en hverdag for mig. Jeg ved godt, det lyder sindssygt, men bare slap af, så kan du sagtens komme til at finde hoved og hale i hele min historie, for det hele startede i en klassisk historie om en helt almindeligt, amerikansk pige.
”Madison!”, hvinede min mor skingert. Hun var lige kommet hjem fra endnu en rejse til Washington og plaprede endnu engang løs om, hvor praktisk det ville være, hvis vi flyttede, da jeg var stormet ud af lokalet efter at have væltet min stol på vejen og smækket døren efter mig. Inde i stuen begravede min far igen sit hoved i hænderne, da min ’brutale ufeminine opførsel’ atter havde bragt os i denne situation. Mig og min mor, altså. Da jeg var mindre, havde mine forældre begge elsket mig, men siden de havde fortalt mig om, hvordan jeg sikkert ville blive vampyr en dag og jeg direkte havde afvist og fortalt min mor hvordan hun var sindssyg, havde vi skændtes. Jeg ville bare gerne være sanger og havde et succesfuldt liv uden vampyrting og min mor var rasende over, at hendes længe ønskede datter ikke var blevet den samme som hende. En kvinde, der rendte rundt i stramme jakkesæts nederdele og jakker med perlehalskæder og håret i en knold, mens hun hemmeligholdt sin hemmelige identitet som fantasimonster. Min mor var ellers direkte smuk, når hun slappede lidt af, men nu mindede hun mest af alt om en drage, der var klemt ned i et kostume som politikerkvinde. Hun var jo også bare for dum - at hun stadig ikke kunne forstå, at hun skulle lade være med at kritisere Nicklas! Jeg havde været forelsket i Nicklas siden.. Jeg ved det snart ikke, tror det måtte have været tilbage i tredje klasse, hvor han reddede mig fra at drukne på stranden, men senere var det så blevet mere seriøst. I klassen kunne jeg aldrig stoppe med at betragte ham. Hvordan hans læber bevægede sig, når han talte eller hvordan hans sixpack var at ane under hans T-shirts og alle vidste, at det var os. Ikke fordi vi var sammen nu, men vi var skolens par – sådan var det bare og sådan havde det været altid. Ja, ”Sammie og Nicklas” var Beverly Hills High Schools sweethearts. Jeg var formand for cheerleadersne og gik altid i moderigtigt tøj, var venner med alle de rigtige og havde en god fremtid – Nicklas var anfører for basketholdet og bare den perfekte hottie. Jeg himlede med øjnene af min mor og vendte ansigtet mod hende, udmærket klar over, at der sikkert stod ’rend mig’ skrevet med store, fede bogstaver i panden på mig. Eller det ville jeg ønske, der stod, så jeg udstrålede det nok ret klart. ”Jeg hedder Sam”, stønnede jeg provokativt, ignorerede min mors jamrende lyd, da jeg endnu engang brugte navnet. ”Du hedder Madison og i nødstilfælde Samantha! Sam er et drengenavn! Hvorfor kan du ikke bare for én gangs skyld opføre dig som en kvinde! Se, hvis du ikke brugte tiden med alle de drenge..” Jeg stirrede rasende på hende og kunne nærmest se, hvordan hun krympede under mit blik. ”Jeg tager fandeme ikke på en af dine lorte pigeanstalter!”, rasede jeg. Min stemme var efterhånden ligeså skinger som min mors, selvom den havde et naturligt hæst strejf, der ofte blev beskrevet som sexet af drengene i min klasse. ”Kan du så tale ordentligt? Og tag de der latterlige solbriller af!”, hvinede min mor skingert og blodårerne pumpede af sted i hendes hals, mens musklerne udvidede sig let, så hendes latterlige, lille perlehalsbånd trykkedes let ind mod hendes hals. Havde jeg ikke været så rasende, var jeg død af grin over, hvor åndssvagt det så ud, men lige nu var jeg ikke just i det humør. ”Jeg taler som det passer mig!”, skreg jeg rasende og mærkede hvordan mit hjerte rasende hamrede mod mine ribben, som prøvede det at slippe ud af sit fængsel og dræbe hende selv. Jeg stormede ud af dagligstuen, der som altid var henlagt i mørke og blev helt overrasket af lyset udenfor, mærkede hvordan det brændte i mine øjne. Hurtigt greb jeg et par solbriller og løb af sted.
”Så er det officielt! Min mor har virkelig tabt tråden nu!” Det var først nu, 1½ time efter vores skænderi, at jeg var faldet helt til ro igen og min slanke finger strøg elegant gennem flammen på det tykke lys, som mine øjne vågent holdt øje med. Jeg kunne mærke hvordan Nicklas betragtede mig, mens hans rolige fingre legede med mit hår, strøg det om bag mit øre. ”Hvis du er et fantasimonster, er du da det smukkeste jeg nogensinde har set!”, hviskede han ømt og jeg kunne mærke hans bløde læber mod huden bag mit øre. Jeg smilede for mig selv og følte den svage brise, der strøg ned ad min ryghvirvel. ”Du hjælper ikke rigtig, skat”, mumlede jeg bare og lod endelig lyset være, lænede mig tilbage i sofaen og trak benene op under mig med et suk. Hans øjne fulgte som altid hver enkelte bevægelse, jeg lavede, før hun satte sig anderledes og tog min hånd. ”Sam, du ved jo, hvad jeg mener. Du er ingen form for vampyr eller varulv eller hvad det er din mor har prøvet at bilde dig ind. Du er min smukke, populære kæreste og den pige, jeg har valgt at tilbringe al min tid med” Hans stemme var så blød og øm, at jeg næsten fik tårer i øjnene, men nåede ikke at svare, før jeg begyndte at hoste. Jeg kunne mærke hvordan hans øjne hvilede uroligt på mig, da jeg ikke bare rømmede mig, men begyndte at hoste rigtig. Jeg havde aldrig hostet på den måde, så vidt jeg kunne huske og det skræmte mig egentlig lidt, at det pludselig bare kom sådan. Men hvad i alverden? Alle kunne vel blive lidt sløje af og til. Hurtigt tog jeg mine solbriller og kyssede ham blidt over læberne, før jeg trak mig tilbage, ønskede inderligt at jeg kunne blive hos ham, men matematiktesten skrev ikke sig selv og jeg var nødt til at øve. Egentlig ikke, for jeg var god i alle fag, men min mor krævede det. ”Vi ses i morgen, engel”, hviskede han blidt, før jeg trak mig helt fra ham og trak min jakke på. ”Ses mrs. Robinson!”, kvidrede jeg, før jeg lukkede døren efter mig og trådte ud i det lune sommeraftensvejr. Jeg havde altid elsket Los Angeles for varmen. Da jeg var mindre, havde min far af og til taget mig med til Seattle, hvor det næsten altid regnede og jeg havde engang været i Tyskland på en af hans rejser. Først der gik det op for mig, hvor meget jeg hadede kulde!
Havde det ikke været for hånden, der lagde sig over min læber, ville jeg have skreget – højt og længe sikkert, men det sad fast i min hals, da et par blide fingre rørte min pande og alt blev sort, da jeg faldt sammen i den fremmedes arme.
Familie:
Hun har et lidt anspændt forhold til forældrene, Katelyn og Christopher Masen.
Udseende:
Kropsbygning: Hendes lægge er små og hendes lår måske en smule for slanke, men stadig muskuløse. Hendes hofteskål har en normal bredde og går derefter slankt igen, giver hende en slank midje, før hun atter bliver bredere omkring brystet. Hun er selv stolt af sine bryster, der ikke er hverken for store eller små. Hendes skuldre er slanke og hendes arme ligeså.
Hudfarve: En lettere cremet farve med en gylden glød, der skyldes at hun bliver ekstremt let brun og holder farven længe.
Hår farve: Hendes hår er, naturligt i hvert fald, ildrødt selvom hun ofte eksperimenterer med sit udseende og skifter det til flere farver.
Hår længde: Det er klippet i etager og det længste går hende til midt på ryggen, lige i midten af svajningen
Stil: Hun gør meget ud af sig og går tit i designertøj – ofte også hentet fra udlandet. Sammie er for det meste klædt moderigtigt, da det er det hun bedst kan lide at se sig selv.
Øjenfarve: Klare og dybt blå
Højde: 173
Andet: Hendes ansigt har en svag, hjerteformet form med let hævede kindben, en lille hage og en lille, lige næse. Hendes næseryg er præget af tegn fra sommerfregner, som så træder frem, når hun får meget sol.
Personlighed:
Samantha er en meget varm og åben pige. Hun er fabelagtig til at holde på hemmeligheder, når det handler om andre, men når ting er om hende selv, plaprer hun løs. Genert virker ikke som et ord, hun kender. Hun har meget stor selvtillid og bliver aldrig jaloux. Hun elsker varme, ild og sommer højere end noget andet. Hun er også ekstremt følsom, men viser det kun for meget få mennesker, som hun så også åbner sig op for 100%. Hun er meget energisk og opfarende af temperament, men har lært at holde al drilleri ude, så det er ikke ved at kritisere hende, men hendes venner, at man kan vække hendes indre flamme. Hun er fuldkommen ligeglad med, om folk hader hende, men kommer de bare tæt på hendes venner, er fanden løs, da hun lægger ekstremt meget i loyalitet og venskaber. Hvis man skulle bruge 6 ord om Sammie, ville det nok blive Initiativrig, uafhængig, selvhævdende, egenrådig, impulsiv og loyal.
Svagheder:
- Ekstremt stædig.
- Ved ikke hvornår hun skal stoppe.
- Meget impulsstyret.
- Bliver let forelsket.
- Ekstremt imod kulde og vand.
Styrker:
- Intelligent, meget udspekuleret til tider.
- Tiltrækkende, og hun er fuldkommen klar over det og udnytter det til tider også.
- Stædig. Hun giver aldrig op, når det først har sat sig i hendes hoved.
- Loyal. Hendes venner betyder alt for hende, så hun er ekstremt loyal over for dem.
- Social. Sammie er meget social og har ekstremt let ved at få venner.
Dyr:
Kendetegn:
Månen i panden er meget godt, men udover det vel hendes udseende og så har hun en tatovering af kvindetegnet(♀)med en dråbeformet flamme omkring.
Andet:
Nej, det burde være nævnt.
Signatur:
Ashlee Simpson
Fødenavn: Madison Samantha Masen
Vampyrnavn: Sammie Masen
Køn:
Kvinde ♀
Alder og Fødselsdag:
17 år, født d. 29. Marts
Race:
Yngling
Bopæl:
Bor på Nattens Hus
Job:
Fortid:
Mit navn er Sammie, jeg er 17 og er måske præcis ligesom dig.
- Hvis du altså er et fantasivæsen med en halvmåne i panden !? Ikke, at jeg regner med det, men.. Det er nu efterhånden blevet en hverdag for mig. Jeg ved godt, det lyder sindssygt, men bare slap af, så kan du sagtens komme til at finde hoved og hale i hele min historie, for det hele startede i en klassisk historie om en helt almindeligt, amerikansk pige.
”Madison!”, hvinede min mor skingert. Hun var lige kommet hjem fra endnu en rejse til Washington og plaprede endnu engang løs om, hvor praktisk det ville være, hvis vi flyttede, da jeg var stormet ud af lokalet efter at have væltet min stol på vejen og smækket døren efter mig. Inde i stuen begravede min far igen sit hoved i hænderne, da min ’brutale ufeminine opførsel’ atter havde bragt os i denne situation. Mig og min mor, altså. Da jeg var mindre, havde mine forældre begge elsket mig, men siden de havde fortalt mig om, hvordan jeg sikkert ville blive vampyr en dag og jeg direkte havde afvist og fortalt min mor hvordan hun var sindssyg, havde vi skændtes. Jeg ville bare gerne være sanger og havde et succesfuldt liv uden vampyrting og min mor var rasende over, at hendes længe ønskede datter ikke var blevet den samme som hende. En kvinde, der rendte rundt i stramme jakkesæts nederdele og jakker med perlehalskæder og håret i en knold, mens hun hemmeligholdt sin hemmelige identitet som fantasimonster. Min mor var ellers direkte smuk, når hun slappede lidt af, men nu mindede hun mest af alt om en drage, der var klemt ned i et kostume som politikerkvinde. Hun var jo også bare for dum - at hun stadig ikke kunne forstå, at hun skulle lade være med at kritisere Nicklas! Jeg havde været forelsket i Nicklas siden.. Jeg ved det snart ikke, tror det måtte have været tilbage i tredje klasse, hvor han reddede mig fra at drukne på stranden, men senere var det så blevet mere seriøst. I klassen kunne jeg aldrig stoppe med at betragte ham. Hvordan hans læber bevægede sig, når han talte eller hvordan hans sixpack var at ane under hans T-shirts og alle vidste, at det var os. Ikke fordi vi var sammen nu, men vi var skolens par – sådan var det bare og sådan havde det været altid. Ja, ”Sammie og Nicklas” var Beverly Hills High Schools sweethearts. Jeg var formand for cheerleadersne og gik altid i moderigtigt tøj, var venner med alle de rigtige og havde en god fremtid – Nicklas var anfører for basketholdet og bare den perfekte hottie. Jeg himlede med øjnene af min mor og vendte ansigtet mod hende, udmærket klar over, at der sikkert stod ’rend mig’ skrevet med store, fede bogstaver i panden på mig. Eller det ville jeg ønske, der stod, så jeg udstrålede det nok ret klart. ”Jeg hedder Sam”, stønnede jeg provokativt, ignorerede min mors jamrende lyd, da jeg endnu engang brugte navnet. ”Du hedder Madison og i nødstilfælde Samantha! Sam er et drengenavn! Hvorfor kan du ikke bare for én gangs skyld opføre dig som en kvinde! Se, hvis du ikke brugte tiden med alle de drenge..” Jeg stirrede rasende på hende og kunne nærmest se, hvordan hun krympede under mit blik. ”Jeg tager fandeme ikke på en af dine lorte pigeanstalter!”, rasede jeg. Min stemme var efterhånden ligeså skinger som min mors, selvom den havde et naturligt hæst strejf, der ofte blev beskrevet som sexet af drengene i min klasse. ”Kan du så tale ordentligt? Og tag de der latterlige solbriller af!”, hvinede min mor skingert og blodårerne pumpede af sted i hendes hals, mens musklerne udvidede sig let, så hendes latterlige, lille perlehalsbånd trykkedes let ind mod hendes hals. Havde jeg ikke været så rasende, var jeg død af grin over, hvor åndssvagt det så ud, men lige nu var jeg ikke just i det humør. ”Jeg taler som det passer mig!”, skreg jeg rasende og mærkede hvordan mit hjerte rasende hamrede mod mine ribben, som prøvede det at slippe ud af sit fængsel og dræbe hende selv. Jeg stormede ud af dagligstuen, der som altid var henlagt i mørke og blev helt overrasket af lyset udenfor, mærkede hvordan det brændte i mine øjne. Hurtigt greb jeg et par solbriller og løb af sted.
”Så er det officielt! Min mor har virkelig tabt tråden nu!” Det var først nu, 1½ time efter vores skænderi, at jeg var faldet helt til ro igen og min slanke finger strøg elegant gennem flammen på det tykke lys, som mine øjne vågent holdt øje med. Jeg kunne mærke hvordan Nicklas betragtede mig, mens hans rolige fingre legede med mit hår, strøg det om bag mit øre. ”Hvis du er et fantasimonster, er du da det smukkeste jeg nogensinde har set!”, hviskede han ømt og jeg kunne mærke hans bløde læber mod huden bag mit øre. Jeg smilede for mig selv og følte den svage brise, der strøg ned ad min ryghvirvel. ”Du hjælper ikke rigtig, skat”, mumlede jeg bare og lod endelig lyset være, lænede mig tilbage i sofaen og trak benene op under mig med et suk. Hans øjne fulgte som altid hver enkelte bevægelse, jeg lavede, før hun satte sig anderledes og tog min hånd. ”Sam, du ved jo, hvad jeg mener. Du er ingen form for vampyr eller varulv eller hvad det er din mor har prøvet at bilde dig ind. Du er min smukke, populære kæreste og den pige, jeg har valgt at tilbringe al min tid med” Hans stemme var så blød og øm, at jeg næsten fik tårer i øjnene, men nåede ikke at svare, før jeg begyndte at hoste. Jeg kunne mærke hvordan hans øjne hvilede uroligt på mig, da jeg ikke bare rømmede mig, men begyndte at hoste rigtig. Jeg havde aldrig hostet på den måde, så vidt jeg kunne huske og det skræmte mig egentlig lidt, at det pludselig bare kom sådan. Men hvad i alverden? Alle kunne vel blive lidt sløje af og til. Hurtigt tog jeg mine solbriller og kyssede ham blidt over læberne, før jeg trak mig tilbage, ønskede inderligt at jeg kunne blive hos ham, men matematiktesten skrev ikke sig selv og jeg var nødt til at øve. Egentlig ikke, for jeg var god i alle fag, men min mor krævede det. ”Vi ses i morgen, engel”, hviskede han blidt, før jeg trak mig helt fra ham og trak min jakke på. ”Ses mrs. Robinson!”, kvidrede jeg, før jeg lukkede døren efter mig og trådte ud i det lune sommeraftensvejr. Jeg havde altid elsket Los Angeles for varmen. Da jeg var mindre, havde min far af og til taget mig med til Seattle, hvor det næsten altid regnede og jeg havde engang været i Tyskland på en af hans rejser. Først der gik det op for mig, hvor meget jeg hadede kulde!
Havde det ikke været for hånden, der lagde sig over min læber, ville jeg have skreget – højt og længe sikkert, men det sad fast i min hals, da et par blide fingre rørte min pande og alt blev sort, da jeg faldt sammen i den fremmedes arme.
Familie:
Hun har et lidt anspændt forhold til forældrene, Katelyn og Christopher Masen.
Udseende:
Kropsbygning: Hendes lægge er små og hendes lår måske en smule for slanke, men stadig muskuløse. Hendes hofteskål har en normal bredde og går derefter slankt igen, giver hende en slank midje, før hun atter bliver bredere omkring brystet. Hun er selv stolt af sine bryster, der ikke er hverken for store eller små. Hendes skuldre er slanke og hendes arme ligeså.
Hudfarve: En lettere cremet farve med en gylden glød, der skyldes at hun bliver ekstremt let brun og holder farven længe.
Hår farve: Hendes hår er, naturligt i hvert fald, ildrødt selvom hun ofte eksperimenterer med sit udseende og skifter det til flere farver.
Hår længde: Det er klippet i etager og det længste går hende til midt på ryggen, lige i midten af svajningen
Stil: Hun gør meget ud af sig og går tit i designertøj – ofte også hentet fra udlandet. Sammie er for det meste klædt moderigtigt, da det er det hun bedst kan lide at se sig selv.
Øjenfarve: Klare og dybt blå
Højde: 173
Andet: Hendes ansigt har en svag, hjerteformet form med let hævede kindben, en lille hage og en lille, lige næse. Hendes næseryg er præget af tegn fra sommerfregner, som så træder frem, når hun får meget sol.
Personlighed:
Samantha er en meget varm og åben pige. Hun er fabelagtig til at holde på hemmeligheder, når det handler om andre, men når ting er om hende selv, plaprer hun løs. Genert virker ikke som et ord, hun kender. Hun har meget stor selvtillid og bliver aldrig jaloux. Hun elsker varme, ild og sommer højere end noget andet. Hun er også ekstremt følsom, men viser det kun for meget få mennesker, som hun så også åbner sig op for 100%. Hun er meget energisk og opfarende af temperament, men har lært at holde al drilleri ude, så det er ikke ved at kritisere hende, men hendes venner, at man kan vække hendes indre flamme. Hun er fuldkommen ligeglad med, om folk hader hende, men kommer de bare tæt på hendes venner, er fanden løs, da hun lægger ekstremt meget i loyalitet og venskaber. Hvis man skulle bruge 6 ord om Sammie, ville det nok blive Initiativrig, uafhængig, selvhævdende, egenrådig, impulsiv og loyal.
Svagheder:
- Ekstremt stædig.
- Ved ikke hvornår hun skal stoppe.
- Meget impulsstyret.
- Bliver let forelsket.
- Ekstremt imod kulde og vand.
Styrker:
- Intelligent, meget udspekuleret til tider.
- Tiltrækkende, og hun er fuldkommen klar over det og udnytter det til tider også.
- Stædig. Hun giver aldrig op, når det først har sat sig i hendes hoved.
- Loyal. Hendes venner betyder alt for hende, så hun er ekstremt loyal over for dem.
- Social. Sammie er meget social og har ekstremt let ved at få venner.
Dyr:
Kendetegn:
Månen i panden er meget godt, men udover det vel hendes udseende og så har hun en tatovering af kvindetegnet(♀)med en dråbeformet flamme omkring.
Andet:
Nej, det burde være nævnt.
Signatur:
Ashlee Simpson
