Værelse 1 - Når alt vender på hovvedet.

[Safran Knowles Panettiere]

Safran tøvede lidt med hånden blidt hvilende på dør håndtaget før han lod nøglen dreje og skubbede døren op lige så snart låsen havde givet en lille klik fra sig og der ved fortalt at den var åben. Dog gik han ikke ind, snart at han havde set at værelset var tom sank han letter opgivende sammen op ad dør karmen, hvor helved var Matt? han havde jo ledt stor set alle sted, endda på skolens bibliotek, et sted han ellers ikke viste sig ret meget. "Typisk !" det var ikke mere end en mumlen i det han rettede lidt på sin holdning så han ikke så nær så opgivende ud, Saf lod blikket glide tænksomt ned ad gangen i et forsøg på at finde ud af hvor han nu skulle lede, men han var fuldstændig blank... tilsyneladende var skolens tabere kun at finde når deres tilstedeværelse var mest uønsket.

[Matthew Wyatt Van der Archibal]

Festen var nu veloverstået, og hverdagen var begyndt at gå sin gang igen, og det betød naturligvis også lektier og andet skolearbejde. Eller det gjorde det i hvert fald for Matthew, men det var ikke sikkert at andre var enige! Faktisk var han rimelig sikker på at det ikke var tilfældet, for der havde næsten været tomt på biblioteket, hvor han havde været nede og hente en bog han skulle bruge til Vampyr og Samfund undervisningen. Han havde sat sig udenfor for at læse, hvor han var godt i skjul for de bøller der stadig hadet ham efter hvad der var sket med avisen dengang, men han var efterhånden blevet bedre til at gemme sig for dem. De var tit ikke de skarpeste knive i skuffen, og det var for det meste en fordel! Men nu var han på vej tilbage til værelset med bogen i den ene hånd og en bolle i den anden som han havde hentet i spisesalen. Han var dybt opslugt af bogen mens han gik mod værelset og gumlede lidt på bollen, så han var ikke speciel opmærksom på sine omgivelser. Det var først da han var omkring 5 meter fra døren, at han opdagede Safran stod i døren, og stoppede derfor brat op, og stoppede med at tygge mens han prøvede at udtænke en flugtplan.

[Safran Knowles Panettiere]

Safran rettede sig helt op i det han fik øje på Matt, han træk let på smilebåndet i det han tog et enkelt skridt bort fra døren og der ved nærmere Matt. Selv i lyset af det han havde tænkt sig at gøre så kunne ikke lade vær med at more sig en lille smugle over Matt's måde at regere på, han kunne praktisk talt se Matt's flugt planer tage form i hans øje, det var som at læse en bog bestående at billeder i stedet for tekst. Safran gik dog ikke yderligere nærmere Matt da han ikke ville havde han til at vende op på hælende og stikke af, skønt han nu ikke tvivlede på at det ikke ville tage ham mange minutter at indhente Matt, han var hurtig der viste han jo fra fodblod træning. " Slap af Matthew jeg bil bare tale.... vis du da har tid? " den sidste sætning kom en smugle forsinker da det med at tænke på om det passede ind i andres planer ikke var noget der lå naturligt til ham og da slet ikke over for folk som Matt, Saf smilede prøvende i en forsøg på at få hans ord til at vire mere oprigtige skønt han dog ikke viste om det ville hjælpe eller ej.

[Matthew Wyatt Van der Archibal]

Han kunne ikke helt bestemme sig for hvad der ville være bedst nu. Enten skulle han gå med til at snakke, og dermed risikere at blive overfaldet af 5 fodbold fyre når han kom ind af døren, ellers skulle han løbe sin vej, og dermed være lidt mere sikker, men så også have et dårligere forhold, hvis det da kunne lade sig gøre, til Safran. Desuden havde han aldrig været specielt atletisk, og dermed ikke særlig hurtig til løb, selvom det da var blevet bedre efter han var begyndt at blive jaget af bøller og andre som bare ikke lige kunne lide ham, efter han havde været i kontakt med Billie, og havde hjulpet hende med artiklen. Han kunne også godt lide Billie, hun havde været rigtig sød ved ham, og var det stadig. Hun var en af de eneste der sagde hej til ham på gangene, ud over Victoria, og Edward, så det var da noget af det nærmeste han kom på at have en ven. Han synes også hun var rigtig køn, men hun var ikke en han nogensinde ville turde at prøve på noget med. Desuden havde han Victoria lige nu, som han var ved at få et godt forhold til ”Jeg går ud fra jeg har tid.” sagde han usikkert, og så på Safran med et lettere flakkende blik ”Hvad vil du da tale om?” det ville ikke undre ham hvis det var flere regler omkring værelset.. Det ville bare være super. Lige hvad han havde brug for.

[Safran Knowles Panettiere]

Safran stod lidt og betragtede han med et vurderede blik, men nikkede derefter blot kort en enkel gang " Jeg havde nu satset på at vi kunne snakke alene " Safran gjorde en lille kast med hoved i retning af værelset hvor til døren endnu stod åben. Han havde endnu svært ved at tro på at han rent faktisk var ved at gøre det her, men han ville havde de folk der mente at han ikke bekymrede sig nok om Isa til æde deres ord igen også selvom det betød at han var nød til at tage Matt alvorlig mere end et par minutter af gangen, men hvem havde han ellers? MDOS ? det tvivlede han nu på efter som at hans forhold til folkende derfra var meget overfladisk, sandheden var at hans eneste sande venner var Isa og Alexandra, men Alexandra ville næppe hjælpe når det handlede om Isa.