Post by Bess on Jan 31, 2010 1:35:06 GMT 1
Fulde navn: Bess Mallory Shadowmoor
Køn: Kvinde
Alder og Fødselsdag: 364. Født 8. februar 1648. Ligner en i midten af tyverne.
Race: Vampyr
Bopæl: Hun har en lille to værelseslejlighed der ligger i en betonblok i Brooklyn. Den er langt fra eksklusivt indrettet, men derimod ret spartansk, og gammeldags indrettet. Dog bruger hun den nærmest aldrig, men det er rart at have et sted man kan kalde sit eget.
Job: Nyx’ ypperstepræstinde
Affinitet: Hun kan få andre mennesker til at føle en ulidelig smerte i deres krop, ved hjælp af hendes psyke. Denne evne er meget styret af hendes følelser, selvom hun dog også sagtens kan bruge den af egen fri vilje. Den har dog et minus, eftersom hun er nødt til at se personen hun vil bruge den på i øjnene før det virker. Hun kan dog godt lide denne evne, eftersom hun er en smule sadistisk, og kan lide at se folk lide.
Fortid: Bess blev født i byen Oatfield i Irland i midten af 1600 tallet. Hendes forældre var begge syerske, som deres forældre havde været før dem, og det var Bess egentlig også ret sikker på at hun ville blive. Hun voksede op i et lille hus, hvor hele familien delte det samme værelse, og hvor husets andet rum fungerede som både køkken, stue og arbejdsværelse. Hun havde en egentlig ret lykkelig barndom, selvom livet i datidens Irland var hårdt. De var ganske vidst ikke nogle af de værst stillede, men langt fra heller de rigeste. Hun voksede dog op med to positivt indstillede forældre, samt en storesøster, der holdt af hende. Hun har aldrig nogensinde hadet sin familie, eftersom de heller aldrig har hadet hende. Hun så ud til at være et meget normalt barn i hele sin opvækst. Hun var glad, smuk, men dog også en smule selvstændig. Hele hendes familie var katolikker, hvilket ifølge dem var en god ting, selvom datiden Irland var midt i en stor splid mellem katolikkerne og protestanterne. Det var ikke ligefrem et heldigt tidspunkt for Bess at blive mærket. Op til mærket var hun utrolig syg, og hendes mor var meget urolig for om hun ville dø. Dog blev hun kort efter, da hun om natten havde sneget sig ud, fordi hun ikke selv mente at hun var specielt syg, mærket af en udsending. Hun vandrede rundt i gaderne hele natten, med det svage mærke i panden, indtil hun endelig ved et tilfælde fandt til mørkets hus, hvor hun blev lukket ind, hvor hendes oplæring som vampyr begyndte. I al den tid så hun ikke sine forældre, eller sin søster, men i stedet koncentrerede hun sig om at blive en dygtig vampyr. Hun kunne ikke afvise at hun savnede dem, men hun turde ikke at kontakte dem, og fortælle dem hvad hun var ved at blive. Hun havde det fint nok i nattens hus, selvom hun dog havde et problem, hendes affinitet. Hun opdagede den i starten af hendes første år, hvor hun kom op og skændes med sin veninde. Hun blev så grebet af sine følelser, mens hun stirrede sin veninde hårdt ind i øjnene, hvorefter veninden brød sammen i smerte. Hun vidste ikke hvordan dette var sket, hun vidste bare at det var hendes skyld. Et par af skolens lærer og elever var blevet vækket af hendes skrig, og kom stormende op til værelset. Hun var tæt på at blive smidt ud af skolen, og dog kom en af skolens ældste lærer, med en forklaring om, at dette kun var sket på grund af hendes affinitet. Kort efter blev hun optaget hos Mørkets Sønner og Døtre, hvor hun kort efter blev indstillet som ypperstepræstindlærling, eftersom Nyx åbenbart havde skænket hende en magtfuld affinitet. Resten af hendes tid på skolen var hård, men hun studerede flittigt, og da hun endelig var færdig, indtog hun sin post som ypperstepræstinde, nu i sit nye liv som vampyr. De næste mange år levede hun i Irland, eftersom hun følte at dette var hendes land, og det sted hun havde hjemme. Dog kom hun ikke tilbage til Oatfield, før mange år efter, da hendes forældre, bedsteforældre og søster var døde af alderdom. Hun husker tydeligt at hun besøgte deres gravsted. Dog fik hun kort efter en besked fra Amerika, om en anmodning om at hun tog derover, eftersom de manglede en Ypperstepræstinde, i New York. Kort efter var hun ombord på et skib, med kurs imod Amerika, hvor hun var levet lige siden, på må og få.
Familie:
Det er lang tid siden Bess’ familie døde, og hun er efterhånden kommet over savnet til dem, eftersom hun i sidste ende ikke har kunne gøre for at de var dødelige, og hun er udødelig. De er dog nogle af de eneste hun nogensinde har holdt af, selvom hun ikke rigtig har snakket med dem, siden før hun blev mærket.
Far: Charles Shadowmoor, syerske, død
Mor: Eleanor Shadowmoor, syerske, død
Storesøster: Cassandra Lucy Manson, husmor, død
Farmor: Mallory Shadowmoor, syerske, død
Farfar: James Shadowmoor, syerske, død
Mormor: Lucy Weatherhill, husmor, død
Morfar: Ronald Weatherhill , syerske, død
Udseende:
Kropsbygning: Spinkel
Hudfarve: Utrolig bleg
Hår farve: Kulsort, hvilket er hendes naturlige hårfarve
Hår længde: Til omkring midt på ryggen
Stil: Bess’ stil er meget gammeldags, da det er som om hun ikke rigtig vil følge med i den moderne tid. Hun går for det meste i mørke lange kjoler, og hendes stil er vel når det kommer til stykket en smule gotisk. Hun kan godt lide at bruge godt med make-up omkring øjnene, og er ligeglad med hvad folk syntes om hende.
Øjenfarve: Grå
Højde: 1.69
Detaljeret beskrivelse: Bess har altid været smuk. Hendes ansigt er rundt, og omkranset af tykt kulsort hår, der går hende til midt på ryggen. Håret er for det meste glat, men har en svag tildens til noget slangekrøl. Hendes øjne er grå, med et en smule mystisk, men også tillokkende glimt. Hendes næse og mund har en normal størrelse, ligesom hendes øjenbryn der er sorte, som hendes hår. Bess har aldrig farvet hår, og kan godt lide det naturligt look, selvom hun holder af at bruge en del make-up. Sairas hud er utrolig bleg, i forhold til at hun har boet i New Yorks solskin hele sit liv, men hun har selvfølgelig aldrig set solen. Ellers er hendes hud utrolig glat og fejlfri, og egentlig utrolig blød, selvom den altid er kold. Hun går ret meget op i sit udseende, og kan godt lide at andre syntes hun ser godt ud. Hun har en meget normal højde på 1.69, selvom hun er ret slank, men dog ikke undervægtig. Hendes hænder og fødder er ret små, fødderne er omkring en størrelse 37, mens hænderne er slanke, med lange smidige fingre. Bess har ikke de mest tydeligt kvindelige former, eftersom både hendes hofter er smalle, og hendes bryster er små, dog har dette aldrig irriteret hende.
Personlighed: Bess er meget svær at lære at kende, hvis man ikke har kendt hende hele livet, og selvom at man har det, er det stadig svært. Den eneste der i bund og grund kender hende, er hende selv. Hun er meget påpasselig med at lade andre komme tæt ind på sig, eftersom hun ikke vil lade sig kontrollere af andre, og lytter altid kun til sig selv. Eftersom hun har haft en hård opvækst, hvor det var nødvendigt at man kunne klare sig selv, er hun en meget selvstændig person, og ingen skal koste rundt med hende. Hun er sin egen hersker. Hun kan godt være ret forfængelig, og går op i sit udseende, og passer og plejer det, selvom hun godt kan klare at få græs på knæene og jord under neglene, eftersom hun mener at hvis man vil have arbejde gjort, bliver man nogen gange nødt til at gøre det selv. Hun er en meget snaksalig person når alt kommer til alt, men afslører intet, som hun ikke mener at personen hun taler med har brug for at vide. Hun sætter også meget hurtigt grænser op, når det kommer til folks race, eftersom hun mener at mennesker mest af alt er til for at der er føde til vampyrerne. Dog kan disse grænser langsomt brydes ned. Hun er ikke en person med mange venner, faktisk har hun flere bekendte, en folk hun vil kalde venner. Bess er typen de tænker før hun handler, og derfor går hun aldrig noget uovervejet. Hun er ikke en person med mange elskere, selvom mænd ynder at vise hende stor opmærksomhed. Hun har dog haft en tid, hvor hun tilbragte meget tid sammen med mænd, men det er hun stoppet med, eftersom hun ikke bringer sig selv i en så sårbar situation med en person som hun egentlig ikke har tillid til, hvilket hun dog ikke rigtig har til nogen. Bess er mest af alt sin egen, og er ligeglad med hvad andre siger at hun ikke kan, hun gør det alligevel. Hun elsker at blive beundret, men føler sig for det meste højt hævet over alle andre, hvilket nok er med til at skaffe hende mange fjender. Bess er med årene blevet utrolig ond og hensynsløs, og har intet imod at dræbe nogen, specielt ikke folk som hun ikke kender. Hun er en smule gammeldags, og hænger stadig fast et sted i det attende århundrede, eftersom hun ikke helt vil indrømme at resten af verden befinder sig i det enogtyvende. Hun er også en smule sadistisk, og kan godt lide at se folk lide. Dog er hun også utrolig påpasselig med at knytte folk til sig, eftersom hun ved at hun kan skade dem, hvis hendes følelser går over gevind. Hun ser ikke sig selv som en ond person, men bare en person der kæmper for sig selv, og for frihed, eftersom det er den følelse hun sætter højest, følelsen af at kunne gøre hvad hun vil. Desuden gør hun sit bedste for at følge Nyx’ ord, og hun vil kun høre gudinden omtalt med respekt, ellers skal personen få smerte at føle.
Svagheder:
• Ingen tillid. Bess har ingen tillid til andre, og har meget svært ved at få nære venner
• Naiv. Bess kan til tider godt være en smule naiv
• Affinitet. Bess kan godt have svært ved at styre sin affinitet, og kan let komme til at skade folk.
Styrker:
• Selvsikker. Bess er meget selvsikker, og tror kun på sig selv
• Styrke. Bess er ret stærk både fysisk og psykisk, og der skal utrolig meget til for at knække hende.
• Charme. Bess har en naturlig charme, som hun forstår at bruge.
Dyr: Hun ejer en sort grå huskat ved navn Benjamin, der mest af alt passer sig selv.
Kendetegn: Hun har selvfølgelig sit mærke i panden, og ellers har hun sin stil, samt sit kønne udseende
Andet: Nope
Signatur: Amy Lee
Køn: Kvinde
Alder og Fødselsdag: 364. Født 8. februar 1648. Ligner en i midten af tyverne.
Race: Vampyr
Bopæl: Hun har en lille to værelseslejlighed der ligger i en betonblok i Brooklyn. Den er langt fra eksklusivt indrettet, men derimod ret spartansk, og gammeldags indrettet. Dog bruger hun den nærmest aldrig, men det er rart at have et sted man kan kalde sit eget.
Job: Nyx’ ypperstepræstinde
Affinitet: Hun kan få andre mennesker til at føle en ulidelig smerte i deres krop, ved hjælp af hendes psyke. Denne evne er meget styret af hendes følelser, selvom hun dog også sagtens kan bruge den af egen fri vilje. Den har dog et minus, eftersom hun er nødt til at se personen hun vil bruge den på i øjnene før det virker. Hun kan dog godt lide denne evne, eftersom hun er en smule sadistisk, og kan lide at se folk lide.
Fortid: Bess blev født i byen Oatfield i Irland i midten af 1600 tallet. Hendes forældre var begge syerske, som deres forældre havde været før dem, og det var Bess egentlig også ret sikker på at hun ville blive. Hun voksede op i et lille hus, hvor hele familien delte det samme værelse, og hvor husets andet rum fungerede som både køkken, stue og arbejdsværelse. Hun havde en egentlig ret lykkelig barndom, selvom livet i datidens Irland var hårdt. De var ganske vidst ikke nogle af de værst stillede, men langt fra heller de rigeste. Hun voksede dog op med to positivt indstillede forældre, samt en storesøster, der holdt af hende. Hun har aldrig nogensinde hadet sin familie, eftersom de heller aldrig har hadet hende. Hun så ud til at være et meget normalt barn i hele sin opvækst. Hun var glad, smuk, men dog også en smule selvstændig. Hele hendes familie var katolikker, hvilket ifølge dem var en god ting, selvom datiden Irland var midt i en stor splid mellem katolikkerne og protestanterne. Det var ikke ligefrem et heldigt tidspunkt for Bess at blive mærket. Op til mærket var hun utrolig syg, og hendes mor var meget urolig for om hun ville dø. Dog blev hun kort efter, da hun om natten havde sneget sig ud, fordi hun ikke selv mente at hun var specielt syg, mærket af en udsending. Hun vandrede rundt i gaderne hele natten, med det svage mærke i panden, indtil hun endelig ved et tilfælde fandt til mørkets hus, hvor hun blev lukket ind, hvor hendes oplæring som vampyr begyndte. I al den tid så hun ikke sine forældre, eller sin søster, men i stedet koncentrerede hun sig om at blive en dygtig vampyr. Hun kunne ikke afvise at hun savnede dem, men hun turde ikke at kontakte dem, og fortælle dem hvad hun var ved at blive. Hun havde det fint nok i nattens hus, selvom hun dog havde et problem, hendes affinitet. Hun opdagede den i starten af hendes første år, hvor hun kom op og skændes med sin veninde. Hun blev så grebet af sine følelser, mens hun stirrede sin veninde hårdt ind i øjnene, hvorefter veninden brød sammen i smerte. Hun vidste ikke hvordan dette var sket, hun vidste bare at det var hendes skyld. Et par af skolens lærer og elever var blevet vækket af hendes skrig, og kom stormende op til værelset. Hun var tæt på at blive smidt ud af skolen, og dog kom en af skolens ældste lærer, med en forklaring om, at dette kun var sket på grund af hendes affinitet. Kort efter blev hun optaget hos Mørkets Sønner og Døtre, hvor hun kort efter blev indstillet som ypperstepræstindlærling, eftersom Nyx åbenbart havde skænket hende en magtfuld affinitet. Resten af hendes tid på skolen var hård, men hun studerede flittigt, og da hun endelig var færdig, indtog hun sin post som ypperstepræstinde, nu i sit nye liv som vampyr. De næste mange år levede hun i Irland, eftersom hun følte at dette var hendes land, og det sted hun havde hjemme. Dog kom hun ikke tilbage til Oatfield, før mange år efter, da hendes forældre, bedsteforældre og søster var døde af alderdom. Hun husker tydeligt at hun besøgte deres gravsted. Dog fik hun kort efter en besked fra Amerika, om en anmodning om at hun tog derover, eftersom de manglede en Ypperstepræstinde, i New York. Kort efter var hun ombord på et skib, med kurs imod Amerika, hvor hun var levet lige siden, på må og få.
Familie:
Det er lang tid siden Bess’ familie døde, og hun er efterhånden kommet over savnet til dem, eftersom hun i sidste ende ikke har kunne gøre for at de var dødelige, og hun er udødelig. De er dog nogle af de eneste hun nogensinde har holdt af, selvom hun ikke rigtig har snakket med dem, siden før hun blev mærket.
Far: Charles Shadowmoor, syerske, død
Mor: Eleanor Shadowmoor, syerske, død
Storesøster: Cassandra Lucy Manson, husmor, død
Farmor: Mallory Shadowmoor, syerske, død
Farfar: James Shadowmoor, syerske, død
Mormor: Lucy Weatherhill, husmor, død
Morfar: Ronald Weatherhill , syerske, død
Udseende:
Kropsbygning: Spinkel
Hudfarve: Utrolig bleg
Hår farve: Kulsort, hvilket er hendes naturlige hårfarve
Hår længde: Til omkring midt på ryggen
Stil: Bess’ stil er meget gammeldags, da det er som om hun ikke rigtig vil følge med i den moderne tid. Hun går for det meste i mørke lange kjoler, og hendes stil er vel når det kommer til stykket en smule gotisk. Hun kan godt lide at bruge godt med make-up omkring øjnene, og er ligeglad med hvad folk syntes om hende.
Øjenfarve: Grå
Højde: 1.69
Detaljeret beskrivelse: Bess har altid været smuk. Hendes ansigt er rundt, og omkranset af tykt kulsort hår, der går hende til midt på ryggen. Håret er for det meste glat, men har en svag tildens til noget slangekrøl. Hendes øjne er grå, med et en smule mystisk, men også tillokkende glimt. Hendes næse og mund har en normal størrelse, ligesom hendes øjenbryn der er sorte, som hendes hår. Bess har aldrig farvet hår, og kan godt lide det naturligt look, selvom hun holder af at bruge en del make-up. Sairas hud er utrolig bleg, i forhold til at hun har boet i New Yorks solskin hele sit liv, men hun har selvfølgelig aldrig set solen. Ellers er hendes hud utrolig glat og fejlfri, og egentlig utrolig blød, selvom den altid er kold. Hun går ret meget op i sit udseende, og kan godt lide at andre syntes hun ser godt ud. Hun har en meget normal højde på 1.69, selvom hun er ret slank, men dog ikke undervægtig. Hendes hænder og fødder er ret små, fødderne er omkring en størrelse 37, mens hænderne er slanke, med lange smidige fingre. Bess har ikke de mest tydeligt kvindelige former, eftersom både hendes hofter er smalle, og hendes bryster er små, dog har dette aldrig irriteret hende.
Personlighed: Bess er meget svær at lære at kende, hvis man ikke har kendt hende hele livet, og selvom at man har det, er det stadig svært. Den eneste der i bund og grund kender hende, er hende selv. Hun er meget påpasselig med at lade andre komme tæt ind på sig, eftersom hun ikke vil lade sig kontrollere af andre, og lytter altid kun til sig selv. Eftersom hun har haft en hård opvækst, hvor det var nødvendigt at man kunne klare sig selv, er hun en meget selvstændig person, og ingen skal koste rundt med hende. Hun er sin egen hersker. Hun kan godt være ret forfængelig, og går op i sit udseende, og passer og plejer det, selvom hun godt kan klare at få græs på knæene og jord under neglene, eftersom hun mener at hvis man vil have arbejde gjort, bliver man nogen gange nødt til at gøre det selv. Hun er en meget snaksalig person når alt kommer til alt, men afslører intet, som hun ikke mener at personen hun taler med har brug for at vide. Hun sætter også meget hurtigt grænser op, når det kommer til folks race, eftersom hun mener at mennesker mest af alt er til for at der er føde til vampyrerne. Dog kan disse grænser langsomt brydes ned. Hun er ikke en person med mange venner, faktisk har hun flere bekendte, en folk hun vil kalde venner. Bess er typen de tænker før hun handler, og derfor går hun aldrig noget uovervejet. Hun er ikke en person med mange elskere, selvom mænd ynder at vise hende stor opmærksomhed. Hun har dog haft en tid, hvor hun tilbragte meget tid sammen med mænd, men det er hun stoppet med, eftersom hun ikke bringer sig selv i en så sårbar situation med en person som hun egentlig ikke har tillid til, hvilket hun dog ikke rigtig har til nogen. Bess er mest af alt sin egen, og er ligeglad med hvad andre siger at hun ikke kan, hun gør det alligevel. Hun elsker at blive beundret, men føler sig for det meste højt hævet over alle andre, hvilket nok er med til at skaffe hende mange fjender. Bess er med årene blevet utrolig ond og hensynsløs, og har intet imod at dræbe nogen, specielt ikke folk som hun ikke kender. Hun er en smule gammeldags, og hænger stadig fast et sted i det attende århundrede, eftersom hun ikke helt vil indrømme at resten af verden befinder sig i det enogtyvende. Hun er også en smule sadistisk, og kan godt lide at se folk lide. Dog er hun også utrolig påpasselig med at knytte folk til sig, eftersom hun ved at hun kan skade dem, hvis hendes følelser går over gevind. Hun ser ikke sig selv som en ond person, men bare en person der kæmper for sig selv, og for frihed, eftersom det er den følelse hun sætter højest, følelsen af at kunne gøre hvad hun vil. Desuden gør hun sit bedste for at følge Nyx’ ord, og hun vil kun høre gudinden omtalt med respekt, ellers skal personen få smerte at føle.
Svagheder:
• Ingen tillid. Bess har ingen tillid til andre, og har meget svært ved at få nære venner
• Naiv. Bess kan til tider godt være en smule naiv
• Affinitet. Bess kan godt have svært ved at styre sin affinitet, og kan let komme til at skade folk.
Styrker:
• Selvsikker. Bess er meget selvsikker, og tror kun på sig selv
• Styrke. Bess er ret stærk både fysisk og psykisk, og der skal utrolig meget til for at knække hende.
• Charme. Bess har en naturlig charme, som hun forstår at bruge.
Dyr: Hun ejer en sort grå huskat ved navn Benjamin, der mest af alt passer sig selv.
Kendetegn: Hun har selvfølgelig sit mærke i panden, og ellers har hun sin stil, samt sit kønne udseende
Andet: Nope
Signatur: Amy Lee
