Minutes to midnight

[Nemesis]

Det var det de almindelige menneske ville kalde midt om natten, og derfor var lysene i byen også slukket, og de lå i deres senge og sov. For vampyrene var dagen begyndt for nogle timer siden, og undervisningen for de kommende vampyrer havde ligeledes været igang i et stykke tid. I skoven ved skolen var der helt stille. Ingen af de dyr der normalt kom med deres små lyde vovede at sige noget, og der var vindstille, så det var kun sjældent træernes blade raslede i en mild brise der gik gennem skoven. Nemesis gik så stille hun kunne gennem skoven, for ikke at bryde dens ro. Hun så det ikke sådan at hun pjækkede fra sin næste time. Hun tog sig bare meget god tid til at komme hen til den. Noget der burde være forståeligt når hun skulle hele vejen fra staldene og hen til skolen. Desuden mente hun også at der stadig var frikvarter,ellers havde hendes samvittighed skyndt på hende.
Hun fulgte stien mens hun nynnede og rodede i sit hår. Håret sad utroligt filtret og lå ned over hendes skuldre, men et stridt udseende, der kunne få de fleste til at tvivle på hvorvidt hun havde sat det, eller om hun bare var trillet ud af sengen og hoppet i noget tøj. Nemesis ville uden protester indrømme at hun bare var trillet ud af sengen. Det tøj hun havde på indikerede det også, selvom det måske var typisk for hende alligevel.Hun havde taget at par beskidte og forrevne trash-jeans på, og havde trukket et på sorte læderstøvler over dem. På sin overkrop havde hun en sort og meget langærmet trøje, og over den havde hun en grå jakke i et strikket look. Prikken over i'et til dette look, var et lysegråt halstørklade der var slynget en enkelt gang om hendes hals så begge enderne næsten nåede ned til jorden, samt en godt portion armbånd og et par diva-solbriller der skjulte det faktum at hun ikke havde gidet tage make-up på da hun stod op.

[Natalie Thompson]

Natalie gik rundt ude i skoven og sang lidt for sig selv, nogen gange lavede hun også nogle få dansetrin. Hun var ligeglad med at hun sikkert så temmelig.. mærkelig ud, folk kunne tænke hvad de ville hun var ligeglad.
Hun var egentligt lidt ligeglad med om hun kom forsent til sin næste time, altså, hun vidste godt at det da var vigtigt at man kom til tiden men nogen gange havde man også bare brug for en pause.
Hun smilte og kørte hænderne gennem det flammefarvede hår mens hun fortsatte med skiftevis at gå og danse.
Hun havde en sort trøje på med teksten "to write love on her arms", sorte bukser og så et par slidte sorte sko. Sort var ellers normalt ikke den farve man normalt så hende i, men hun kunne bare godt lide teksten på blusen og så havde hun bare taget sorte bukser og sko på så det passede lidt sammen.

[Nemesis]

Nemesis havde gået i stilhed med hænderne i lommerne i et stykke tid, da hun hørte en der sang. Sangstemmen var bestemt ikke værst, men den irriterede alligevel Nemesis, som ellers havde nydt tavsheden i skoven. Hun rettede sit blik mod jorden, og prøvede at ignorere sangen mens hun gik videre med kurs mod hovedbygningen.
Desværre, for Nemesis, kom personen der sang tættere og tættere på, og til sidst så hun op fra jorden for at finde ud af hvem det var der sådan forstyrrede tavsheden.
Blikket faldt næsten øjeblikkeligt på Natalie, men i ved første blik genkendte hun hende ikke. Først da hun havde betragtet pigen i lidt tid, genkendte hun hende som en del af skolebandet. Præcis hvilken del af skolebandet var Nemesis ikke helt sikker på endnu, men hun var helt sikker på at det var dér hun genkendte det karakteristiske rød hår fra.