The art of relaxing.

[Zoey Charm Moonlight]

Indrømmet. Opholdstuen var ikke ligefrem det sted hvor Zoey yndede at bruge mest tid, eftersom Mørkets Døtre og Sønner havde deres eget klublokale, som mildest talt var meget flottere, men hun havde haft nogen lidt dårlige oplevelser i det lokale for tiden, så det var bedst at holde sig lidt væk, indtil tingene faldt til ro igen. Det var naturligvis det med Jay og Nate hun tænkte på. Hun hadet at de hele tiden skulle skændes, eller ligefrem komme op og slås, men uheldigvis var hun der ikke til at stoppe dem, eller måske var det heldigt nok, for hun var ikke sikker på at hun ville kunne dæmpe sit temprament og dermed sine evner hvis de to dumme fyre først begyndte at blive stupide at høre på. At de ikke bare kunne lade hinanden være, det var utroligt. Men nåh ja, mænd var nu engang mænd, og det var der ikke rigtig noget at gøre ved. Nogen gange brød deres hulemandsinstinkt bare frem uden varsel, og så brød helved løst.
Zoey sad for sig selv i et hjørne af opholdtuen, og læste i en bog hendes bedstemor havde sendt hende, om hvordan man holdt humøret højt i stressende situationer. Bogen var godt nok fiktion, men det skjulte budskab var ikke svært at fatte.
Hun bar et par stramme sorte jeans, en hvid tanktop med en løst grå cardigan over og så et par ankelstøvler som ligeledes var grå. Hendes lange mørke hår bølgede løst ned over hendes skuldre, og indrammede ansigtet med de blå øjne, på smukkeste vis.

[Ballerina de La Blackswan]

ballerina gik selvsikkert ind i rummet og man kunne høre kliklydene fra de højhælede sorte læderstøvler. I det mindste vidste hun hvor det lå. Det var hun ikke så lidt punkt over. Og hvor var det typisk hende at læse hvor hyggestuen var før hun læste hvor nogle af hendes klasselokaler var. Det måtte være et spørgsmål om prioritering

[Zoey Charm Moonlight]

Zoeys blik skævede kort hen mod døren da den åbnede sig, og der kom en pige ind. 1. Årgang uden tvivl, for hun havde aldrig set hende før, og sådan en som hende der lagde man mærke til, og om det så var på den gode eller dårlige måde det måtte tiden vise, men efter hendes smag så var sorte læderstøvler ret… Ja billige at gå rundt med, men det måtte hun virkelig selv om. Det var trods alt ikke Zoeys job at belære andre om stil, og hvad man kunne gå med uden at ligne en dulle.

[Ballerina de La Blackswan]

der måtte være timer eller også hang folk ud på steder hun ikke kendte noget til. Endnu altså. Der sad en og læste. Havde de nogle timer sammen? Hun havde mødt så mange at navne og ansigter flød sammen.
Hun overvejede om hun skulle afbryde, men droppede det. Det ville være for desperat. Men en hilsen var på sin plads. "Hej." sagde hun blødt.
Hun gik hen og satte sig i en af de større bløde lænestole. Hun sætte det ene leggingsbeklædte ben over det andet og fandt en neglefil frem. Så havde hun noget at lave indtil der kom nogle hun kendte.

(jeg kan ikke skrive med fed på mobilen...)