Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 10, 2010 22:26:47 GMT 1
Dalax rejste sig fra stolen og fulgte efter hende. Han så stille på hende ”Klare du dig?” spurgte han bekymret og gik hen og lænede sig op ad bordet, så han kunne se direkte på hende. Han tog armene over kors, mens han ventede på at hun blev færdig. Det var bestemt ikke en rar fornemmelse at brænde sine læber på nykogt vand, selvom han som regel ventede med at drikke teen til den var lidt køligere end når den lige var blevet lavet.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 10, 2010 22:38:00 GMT 1
Jeylie nikkede stille og så op på ham efter at have dubbet læberner ganske stille. "Ja, det var ikke et smart træk, men jeg er van til at kunne det. Jeg glemmer oftest tiden på hvor længe theén har trukket så jeg prøver mig altid frem." Forklarede hun stille. Skævede et blidt smil til ham mens hun holdte ærmestoffet op over læberne. Hun støttede sig til bordet og følte sig en anelse klodset i nuet. Ikke var det nervøsiteten der slog ind når hun ikke vidste hvordan hun skulle handle. Hans bekymring tiltrak hendes opmærksomhed og hendes kinder blussede let da hun fik en øjenkontakt med ham. Hendes grønne øjne lyste af varme i hendes blege ansigt helt indrammet af de lyse lokker.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 10, 2010 23:06:18 GMT 1
Dalax smilte let ”Det kan ske, men sådan det er godt det ikke tager længe før det er helt væk” sagde han med en varm og stadig let bekymret stemme. Han stillede sig kort efter om bag hende for at vende hende om ”lad mig lige se på det” sagde han med en let stemme. Hans tanker havde været sust igennem hans hoved med lynets hast, hvor han havde tænkt over hvor smart det ville være, hvis han fulgte sin inderste lyst. Hun tiltrak ham – uden tvivl – og han ville bestemt heller ikke ligge skjul på det, så han besluttede sig meget hurtigt i at følge det – uanset hvor smart det så end ville være. Han tog sit hoved tættere på hendes for at se lidt nærmere på hendes brændte læber, i ganske kort tid, før han blidt placerede sine kolde læber på hendes i et ligeså blidt og forsigtigt kys – hvis hun nu ville protestere.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 10, 2010 23:23:07 GMT 1
Selve følelsen af hans hænder mod hendes skuldre da han vendte hende gav hende et kort sug i maven fordi hun mærkede hans kulde. end ikke var den på nogen måde ubehagelig da den blot kølede hende af på en naturlig måde. Hun modsagde ham ikke eller gjorde megen modstand det sekund han bad om at kigge nærmere på hendes læber og hun fjernede blot hånden og slappede helt af i ansigtet. Hendes øjne fulgte hans og hun bemærkede ikke at han nærmede sig meget tæt på hende før bare et splitsekund inden at hun mærkede hans kølige læber mod hendes. Hun lukkede øjnene instinktivt og følte alt der var i kysset. Hendes sug i maven krøllede sig sammen til en større knude og hun forsøgte ganske stille at finde en balance da hendes knæ sank i. Grebet fandt hun ved at fæste sine næver til t-shirtens stof nær hoften.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 10, 2010 23:29:46 GMT 1
Dalax lettede op, da hun ikke gjorde modstand mod hans kys og han ville ikke slippe nu, hvor hun ikke gjorde modstand. Han holdt hende tættere ind til sig, for at hun ikke skulle falde, da han mærkede at hendes knæ gav efter for hendes vægt. Han smilte med øjnene idet han så at hendes øjne lukkede i og lidt efter løftede han hende op, så hun kunne sidde på køkkenbordet – så skulle hun trods alt ikke være bange for at falde. Da han havde sat hende på bordet, lod han langsomt sine hænder slippe, men holdt stadig kysset, mens han lod hænderne langsomt glide op og hvile på hendes kinder.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 11, 2010 0:26:58 GMT 1
Jeylie anede virkelig ikke hvad der gik af hende, men den enorme tiltrækning Dalax på sin vis udstrålede, gjorde hende ikke i stand til at kunne modstå det tætte nærværd. Hun mærkede til løftet og gispede stille et svagt suk der brød kysset, men lod hende genoptage det idet hun sad stabilt på køkkenbordet. Hans kulde generede hende virkelig ikke og med tiden føltes den mere normal for hende. Hun følte det som om at hun var ved at brænde op indenvendigt da den varme sitrende bølge stadig løb gennem hendes mellemgulv fra tid til anden. Hel ubeskriveligt var det for hende at hun følte det så naturligt at være nær med ham i hans favn. Hun kendte ham knapt og ud fra alt andet var han en vampyr. Den teori blev bekræftet i nuet. Han løj ikke og det ønskede hun blindt at stole på uden at fortryde det.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 11, 2010 9:50:59 GMT 1
Dalax lod langsomt sine hænder glide om for at holde om Jeylies ansigt, mens han holdt deres kys lidt længere, hvorefter han slap og trak hovedet lidt tilbage for at at kunne se ind i hendes smukke øjne ”Var det bedre?” spurgte han stille og smilte et skævt og charmerende smil. Han havde dog ikke fjernes sine hænder, men holdt hendes hoved så let at hun nemt kunne få det fri igen, hvis hun ikke kunne lide det. Han kunne næsten mærke den varme som blev udskudt fra hendes krop og ud mod hans – næsten – lig kolde hud. Efter lidt tid slap hendes ansigt og lod hænderne glide langsomt ned og hvile på hendes hofter ”Undskyld” hviskede han stille og vidste ikke om hun ville have at han bare skulle stoppe – eftersom de næsten ikke kendte hinanden. De havde trods alt først snakket sammen denne dag, da hun kun fik et kort glimt af ham for to år siden, hvor det havde været det bedste træk, når hun lige havde mistet sin veninde takket være hans race – hvor han egentlig skammede sig over det? Han forsøgte at lade hans hænder glide om på hendes lår, som han ligeså stille begyndte at kærtegne blidt.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 11, 2010 10:12:28 GMT 1
Jeylie så intet andet end ham og hun måtte erkende at det den følelse han gav hende var mere end blot en uskyldig flamme. Den brændte hende op indeni og det var igen mod alt hvad der var fornuftigt. Hans spørgsmål kom helt bag på hende og hun genkaldte en mild dunken i sin underlæbe. Ja, ganske vidst var smerten stilnet af og hun så ham ind i øjnene med et stille nik. Smilet bredte sig over hendes læber og hun tænkte ikke noget når hun så på ham. Hans pludselige undskyldning overaskede hende og hun rynkede svagt sine bryn, mens hun betragtede ham. "Hvorfor siger du undskyld?" Spurgte hun stille og mærkede samtidig hans kærtegn over sine lår. Uanset hvordan han rørte ved hende var der ingen tvivl om at det var ham og ikke nogen dagdrøm. Det var ikke ubehageligt for hende og hun prøvede da selv at lægge sine hænder over hans for at mærke ham. Det hele var virkelig så fortryllende.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 11, 2010 11:57:10 GMT 1
Dalax blev ved med at se ind i hendes vidunderlige øjne, mens han smilte stille ”Jeg vil ikke gøre noget som er imod din fornuft” hviskede han stille og gjorde smilet mere charmerende ”Det er jo ikke specielt fornuftigt at være så åben overfor en man kun så et glimt af for nogle år siden og først snakker med i dag, jeg er jo fremmed” tilføjede han med en let drillende tone. Hans blik blev varmere, da han mærkede hendes hænder ovenpå sine. Han vendte den ene af sine hænder og tog fat i hendes, for at holde hendes hånd, mens han fortsat lod den anden kærtegne hendes lår. Sådan stod han længe med hende og bare så ind i hendes øjne, før han stille slap hendes hånd igen, for at – med hjælp fra den anden hånd også – stille trak hendes ben lidt mere fra hinanden, så han kunne tage dem rundt om sig og dermed også komme til at stå så tæt på hende som han overhovedet kunne.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 11, 2010 13:14:56 GMT 1
Hans ord gav i den grad mening når man tog alle vinkler med og hvad skulle hun egentlig stille op med sådan det? Hendes meninger og fornuft var under alle omstændigheder præget af hans charme og profil. Hun kunne og ville ikke fortryde noget. Måske hun i andres øjne ville virke alt for let at charmere sig ind på, men hendes svaghed lå helt og holdent i romantik og nærhed. Den eneste ting hun ikke skiltede med. hun klemte hans hånd stille og var ikke i stand til at se væk fra ham. Hvert eneste sekund var dyrebart og mindeværdigt. Hans tilnærmelse fulgte med et kort elevatorblik mens hun sank en lille klump. Hendes smil bredte sig med en varme da hun forsigtigt førte hånden der ikke var holdt i hans op til hans kind og aede ham stille; følte virkelig den kontrast mod hendes fingerspidser. "Det bekymre mig ikke. Du har vundet min tillid." Svarede hun stille.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 11, 2010 16:10:24 GMT 1
Dalax smilte let og fik med lidt besvær lagt hendes ben helt omkring ham, mens han holdt hende tæt ind til sig. Han så ind i hendes øjne og nærmede sig langsomt hendes mund igen, til endnu et kort og ømt kys ”Det er jeg glad for og jeg lover dig, jeg giver ingen grund til mistillid” hviskede han let med sin kølige kind mod hendes, før han trak hovedet tilbage igen, for at kunne se på hendes kønne ansigt. Han var virkelig en man kunne stole på, og han sagde altid sin mening og det var i både gode og dårlige situationer, at han sagde sin mening, fordi den sommetider godt kunne såre folk, fordi han var så hudløst ærlig som han nu engang var, men han ville aldrig med vilje såre dem han havde nær og slet ikke den som havde fået hans hjerte. Den pige som havde fået hans hjerte – trods de næsten lige havde mødt for alvor hinanden – var Jeylie.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 15, 2010 21:24:25 GMT 1
Hans kolde og kærlige kys, fik dele af hende til at ønske sig helt væk, i den drømmeverden der blev åbnet op for hende ved hans nærværd. Hun nød det skamfuldt, som den unge teenager hun endnu var. Intet kendte hun til livets barske sandheder og kærligheden dertilmed, men hun stolede på sine instinkter og fuldte dem typisk blindt uden at ane uråd når det omhandlede blind kærlighed. En forelskelse så hurtigt og fængende var farlig for nogen, men alt for hende var, som den sødeste drøm hun aldrig ønskede at vågne op fra igen. Hans hænder om hendes liv og hendes ben om hans hofter; det lod dem være så tæt de endnu kunne uden at opnå et sygeligt begær. Hun sad der bare og smilte op til ham i sine stramme jeans, hvide nedringede T-Shirt og strik-cardigan med længde til midten af låret. Hun fornemmede en tryghed ved hans favn og forsøgte sig med at lægge øret mod hans bryst, mens hun hev ham ind til sig i et tegn på at ville holdes i hans favn.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 15, 2010 22:00:09 GMT 1
Dalax holdt hende så tæt ind i sin favn som han kunne, mens han kærtegnede hende hvor han efterhånden kunne komme til. Han vidste at dette var meget forkert, fordi det nemt kunne ende galt hvis han gav helt slip for alt sit begær til hende – så kunne han nemt komme til at bide hende og dermed til sidst ende med at slå hende ihjel og det ville han på ingen måde, så hellere holde lidt igen. Han vidste at dette gik meget stærkt og hans hensigt var bestemt ikke til at tvinge hende til noget hun ikke ville, derfor gik han meget langsomt frem. Han nød ligeså meget hendes nærvær som det lod til at hun nød hans og han var egentlig ligeglad med at hun var så ung – for ham havde kærlighed ingen aldersgrænse.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 17, 2010 18:36:43 GMT 1
På afstand var Jeylie mere end blot facineret af hans høje profil; de smilende øjne og charmerende træk i hans mundvige. Hun bemærkede hvordan hun blot naturligt gav ind til den tiltrækning, som han et sted udstrålede. Hun så ham ind i øjnene og var ikke det mindste i tvivl eller på nogen måde for skræmt af hans væsen. Hans berøring påvirkede dog en anelse til hendes usikkerhed og hun måtte standse hans hænder for at kunne trække vejret inden at tingene ville gå for stærkt. "Dalax jeg... " Startede hun ud mens hun tænkte over hvordan det nu burde blive formuleret. Hun sank en dyb klump og fandt sig selv i en nød der tvang hendes blik ned mod gulvet. Hendes hjerte slog tunge, hurtige og faste slag mod hendes bryst. Hun tænkte for meget over det faktum af at han var vampyr og på en måde virkede det en smule akavet for hende at sidde med åbne arme til ham, men hun kunne igen intet fortryde ved det. Hun skulle bare bruge 5 minutter.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 17, 2010 18:47:37 GMT 1
Da hun standsede ham smilte han bare sødt og charmerende, mens han ingen vrede eller skuffelse viste overhovedet – han forstod hende udmærket og stoppede, men trak sig ikke væk fra hende – det havde hun dog ikke haft noget imod og gav hende den tid hun havde brug for, bare han kunne stå hvor han næsten hele tiden havde stået – tæt på hende. Hans hjerterytme var ganske normal, men han havde jo også prøvet det flere gange i løbet af sit utrolig lange liv, det kunne ikke undgås, men alligevel følte han det meget anderledes at stå her med hende. Om det var fordi hun var menneske og de andre havde været vampyrer vidste han ikke, men en ting var i hvert fald helt sikkert – han kunne aldrig drømme om at gøre hende noget. Han kunne dog også sagtens se det fra hendes side, hvor mærkeligt det måtte føles at være så åben som hun var overfor noget som i nogle menneskers tilfælde ville blive det sidste de overhovedet så.
|
|