|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 0:56:05 GMT 1
Denne sene eftermiddag lå hen i en smuk skumring eftersom solen havde sænket sig godt ned over horisonten. Sneen hvilede stadig i et pænt lag over søens breder og de mange buske rundt omkring. En lille sti der førte rundt om den frosne sø var pænt ryddet og bænkene var børstede fri af sneen. På en af bænkende sad Jeylie iført sin pæne og enkle ruskindsfrakke med kunstpels i hættekanten. De lune muffer sad godt om hendes hænder der hvilede i skødet og hendes hår var fint sat op i en let knold, med kun enkelte totter hvilende løst fra hendes tindinger. Siddende med blikket stirrende ud på søen helt væk i egne tanker hvor det lille smil var at skimte i hendes mundvige.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 2:44:59 GMT 1
Igennem sneens kolde lag på jorden trådte en skjult skikke's fødder varsomt igennem - skønt der ingen grund var til at gøre dem varsomme. Langsomt som den skjulte skikke nærmede sig kunne man ane at det var en mand. Han var iført et par slidte cowboybukser og en t-shirt under en lang kappelignende jakke. Jakkens hætte skjulte hans lette brune ansigt og dermed også beviset for hvilken skabning han egentlig var. Hans vejrtrækning var ganske blid og næsten ikke hørlig, mens han gik igennem vinterens hvide, snedækkede landskab.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 13:48:54 GMT 1
Selv i en rum tid af ren tænksomhed kunne Jeylie ikke andet end at mindes den aften hvor hun havde mistet sin veninde. Flugten og mødet med den fremmede siluet var det eneste hun egentlig kunne fremklalde. Ubevidst trak hun sin ene luffe af for at knuge den ind i sin ene hånd. Hun kiggede blot ned kort efter og smilte let for at undertrykke hendes parnoide forestilling om at gaderne ikke var nær så sikre, som for mange år siden. Intet ænsede hun omkring sig, men alligevel hørte hun sin egen stemme i hovedet der pressede hende med forslaget om at gå hjem inden det blev mørkt.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 17:29:56 GMT 1
Den mørke skikkelse som Dalax gjorde i den efterhånden mere og mere mørke natur bevægede sig stille og roligt fremad. Hans øjne hvilede ned mod jordens snedækkede overflade, mens han forsøgte at skabe lidt mere ro for sig selv – selvom der var den lette blæst som susede forbi hans øre som generede ham. Han forsøgte at holde ro på sine tanker for at kunne få den ro han ville have, men det lykkedes ikke så godt, eftersom han blev ved med at tænke over hvordan det egentlig kunne være han havde valgt dette frivillige arbejde – at jagte korrupte vampyrer, inden de fik myrdet mennesker. Han så dem som overflødige og de gjorde det ikke bedre for de unge ynglinge som endnu skulle mærkes. Han mente at høre om flere og flere unge der blev mærket som blev forvist fra deres familier. Ingen ynglinge ville synes det var fedt at kunne leve evigt, hvis deres familie hadede dem.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 18:09:15 GMT 1
Jeylie's nervøsitet syntes at vokse for hver tanke hun prøvede at undgå og vindens susen gjorde virkelig ikke omstændighederne bedre. Hun kunne mærke sig selv sidde på bænken og dirre ganske ukontrolleret. "Det bare ren indbildning... Det vil ikke ske igen.." Sagde hun til sig selv uden rigtig at føle den mindste overbevisning. Hun vidste at det ikke ville hjælpe at glo ned i sneen og vendte derfor blikket gradvist opad for at se sig omkring. Hun fik lidt efter øje på en skikkelse et stykke væk og vidste end ikke hvad hun først skulle tro. Hendes sind endte fuldkommen tomt, mens hun stirrede lettere nervøst mod skikkelsen.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 20:33:43 GMT 1
Dalax’ skikkelse bevægede sig næsten lydløst igennem naturens mørke, det var næsten som om hans skikkelse var et hvileløst spøgelse, da han gik frem og tilbage uden egentlig at vide hvor han skulle gå hen. De korrupte vampyrer var ikke ligefrem nemme at finde og et sted havde han heller ikke lyst til at støde ind i en nu – han var ikke forberedt for en gang skyld. Han så sig omkring i parken og fuldmånens skær røg direkte ind i hans øjne så det gav et flot, men skræmmende genskær.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 21:52:15 GMT 1
Instinktivt rejste hun sig helt roligt. Hendes blik fjernede sig ikke fra hans skikkelse. Betaget og næsten for nervøs til at kunne drage til handling stod hun og så efter ham med let sammenknebne øjne på grund af at sneen lyste sådan op i månens skær. "Hvem er det?" Spurgte hun svagt, mest til sig selv da hun vidste ingen andre ville være i stand til at høre hende. Ubevidst søgte hun en tryghedsfornemmelse da mørket aldrig tiltalte hende. Det minede hende for meget om ulykken for blot 2 år siden.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 22:02:44 GMT 1
Dalax’ skikkelse vendte sig lynhurtigt omkring mod hende og bevægede sig næsten helt hen til den ukendte pige der havde sagt noget ”Stille! De kan tiltrække dem” hvislede han med en lettere hæs stemme, da han ikke var den store taler, eller han havde ikke snakket i mange dage, fordi han havde holdt sig fra andre ”Der er ikke nogen grund til at næsten kalde på dem med Deres smukke stemme, vel?” tilføjede han lige så hæst. Menneskene kaldte ham ’Særlingen’ fordi han altid snakkede i tåger – de vidste jo ikke helt hvem det var han snakkede om når de havde sagt noget i mørket. Han vandrede altid rundt i nattetide, da det var der faren var størst.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 22:28:56 GMT 1
Jeylie stivnede fuldstændig da han endte helt op på nært hold af hende og hun stirrede forbløffet på ham uden rigtig at forstå noget af det han sagde. "Tiltrække hvem?" Spurgte hun igen næsten helt hviskende. Hvem var han? Hvem talte han om? og hvorfor gjorde han sådan et oprør mod hendes tale? Hun så sig omkring i et forsøg på at finde ud af om han måske ventede på nogen. *Sært, her er da ingen...?* Underligt nok var hun mere rolig end før. Hendes tanker var ledt et helt andet sted hen og hun stod ikke kun i sin egen parnoide tilstand, som hun ellers nemt kom til når hun var alene i mørket.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 22:36:47 GMT 1
Han så på hende med de mørke øjne ”Meget onde skabninger” hviskede han med en alvorlig tone i den hæse stemme, uden egentlig at tænke over at han faktisk hørte til den samme art som dem han snakkede om. Det var mørket der gjorde det værst – havde der været lyst, havde det været en hel anden snak, eftersom han ikke havde hørt om så mange angreb i dagslys – de kunne jo trods alt bedst lide nattens mulm og mørke. Han holdt en hånd for hendes mund – den var isende kold, både fordi han var det han var, men selvom han ikke havde været det, så havde han stadig været meget kold, da han var et koldblodet menneske – dengang han var det.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 22:50:31 GMT 1
Hun forstod ham stadig ikke. Det var helt ubegribeligt at en fremmed mand ville komme ud på denne tid af aftenen for at tale om Onde Skabninger der ville jage hende. Et gys større end en simpel forskækkelse fik hende til at gispe højlydt med et blidt skrig i forskrækkelse ved hans kolde hånd, som han placerede mod hendes mund. Med sine hænder greb hun fat om hans hådn og fjernede den omgående. "Hvor er du kold!" Udbrød hun forvirret og kiggede nervøst og uforstående på ham i og med hun bakkede let væk fra ham. Så unaturlig kold var da der ingen der var, vel? Hun samlede hænderne knyttede op foran brystet og kiggede på ham med spørgende øjne. Hvem var han?!
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 22:58:39 GMT 1
Dalax sukkede og tog sin hånd til sig efter hun havde fjernet den ”Stille, de kan høre dig” hviskede han med samme hæse stemme ”Jeg gør dig ingenting, jeg er menneskenes beskytter mod De Onde Skabninger, måden jeg kan beskytte på er ved selv at være det, jeg er bare ikke korrupt som de er. Mit navn er Dalax Martez” hviskede han stadig med hæs stemme og dæmpet tone. Han så på hende med et undrende blik og da gik det op for ham at han kunne genkende hendes træk ”Jeg reddede dit liv for to år siden, da din veninde kom i kløerne på en af De Onde Skabninger” tilføjede han med store øjne efter at have genkendt hende.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 23:10:44 GMT 1
Jeylie trode næsten ikke sine egne øre da han forsatte sin tågesnak om onde skabninger. Hun havde knapt nok selv haft held med at acceptere og tro på det faktum omkring andre væsner når det belv stille op i virkeligheden. I det mindste tog hun hans beden til sig og valgte at tie selvom det virkelig ikke hjalp hende ikke at kunne sige noget til ham. Hendes blik flakkede til jorden med et bekymret træk. Hans ord og tale om hvad han lavede og hvorfor han gjorde det faldt til jorden for hendes hørelse indtil han nævnte det sidste omkring den ulykke med hendes veninde for 2 år siden. Hun tabte helt mælet da hun så op på ham igen, som gik det første op for hende nu hvad han tale om. "Laika...?" Lød det spørgende og konstaterende fra hende. Hun mindedes situationen og på bare et split sekund endte hendes øjne helt blanke. Hun blinkede et par gange og rystede kort på hovedet inden hun stod og stirrede helt blankt på ham. "Hvorfra kender du til den ulykke? Ingen fik noget af hvide om den, end ikke politiet gik ind i sagen?" Spurgte hun forvirret og huskede den mørke siluet og de genkendelige ansigtstræk fra den fremmede der var kommet hende til undsætning den aften. Intet mere sagde hun. Hun ønskede først at være helt sikker på at ligheden var den samme før hun drog en konklution.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Feb 28, 2010 23:20:29 GMT 1
Han så stille på hende og bed sig kort i kinden – det gjorde ham ondt at hun havde, måtte miste en veninde for de korrupte vampyrers forfærdelige blodtørst ”Jeg var den der kom dig til undsætning. Jeg var den silhuet som du ikke kunne se mere af end du kunne”sagde han stille og så ind i hendes blanke øjne. Han tog en dyb indånding efter det han havde sagt og gjorde så noget han normalt aldrig ville gøre – han trak hætten ned og i hans pande var det blålige, halvmåne mærke som han havde skjult så godt som muligt under hætten. ”Det gør mig ondt at du mistede din veninde, men som jeg sagde kæmper jeg mod de væsner som gjorde det mod hende – skønt jeg selv er sådan en. De er bare korrupte, og det er imod vores love at skade menneskene”sagde han atter stille og lavede bevægelse til at hun godt kunne snakke, men det skulle være forholdsvist dæmpet – ellers var chancerne for at de hørte hende større ”Det er farligst for menneskene at bevæge sig uden døre i dette mørke, eftersom det er oftest her de ses” sagde han endnu mere stille og hæs.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Feb 28, 2010 23:30:21 GMT 1
Jeylie måtte ryste kort på hovedet af ren og skær forvirring og manglende forståelse. Hun anede ikke hvad han talte om. Hun kendte ikke til den eksistens der gemte sig i skyggerne for menneskene. "Jeg forstår ikke..." Prøvede hun stille. Rystede stille på hovedet. Det hele var så forvirrende at det næsten gjorde hende svimmel. Hun tog sig kort til hovedet og søgte med den frie hånd mod bænken i et forsøg på at sætte sig. "Hvad er det for skabninger du taler om?" Hun var virkelig så uviddende, som det lignede, men hvad kunne man også forvente af en lille menneskepige.
|
|