|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 17, 2010 19:35:33 GMT 1
"Dalax, det forvirre mig..." Hviskede hun stille og stødte panden af ved hans bryst. Hendes hænder strøg ham i en vandring fra mellemgulvet og op til et blidt greb om hans skuldre. "Alle disse nye indtryk, følelser og fornemmelser... Jeg er nervøs og usikker, men alligevel er det mere end bare naturligt for mig at falde ind til det.." Forklarede hun kort og knugede fat om hans T-shirt. "... du- du drager mig!" Hviskede hun hæst og sank en klump stor nok til at hun kort gispede efter vejret i en enkelt vejtrækning.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 17, 2010 19:43:02 GMT 1
Ordene vandrede let ind i hans øre og han lyttede stille til hvad hun sagde, mens han kort efter tog fat i hendes ansigt og så ind i hendes øjne ”Jeylie, vampyrer drager mennesker, sådan har det altid været” hviskede han blidt, men fjernede ikke sine øjne fra hendes ”det er naturligt at være nervøs og usikker, men hvis man lytter til sit hjerte og sin hjerne, ved kroppen altid bedst hvad der er mest korrekt at gøre” tilføjede han blidt
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 17, 2010 22:23:02 GMT 1
"Jeg ved bare at min fornuft er drevet helt væk" Svarede hun brat og så ham ind i øjnene. Et sug fór gennem maven på hende og hun følte sig svag og tryg. Grebet slap hun stille igen og lod dem sænke sig til hans mave hvor hun lod dem hvile. Hun vidste ikke hvordan hun skulle skille fornuft og naturlig reaktion fra fornemmelse og sansernes manipulering. Roligt blev hun blot siddende anede ikke hverken ud eller ind og hun var ikke i nogen stand til at tage handling.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 17, 2010 22:31:41 GMT 1
Dalax smilte stille og let forsigtigt til hende, men tog hende så i sin favn og løftede hende ind i sit soveværelse. Det var utrolig lyst i farverne og der var store vinduer som gav en utrolig flot udsigt og hans seng var så vidunderlig blød. Han lagde hende forsigtigt ned i sengen – det var lidt mere romantisk og hyggeligt i hans soveværelse, frem for hans køkken. Han fik rullet gardinerne for eftersom det alligevel var kulsort udenfor på grund af natten. I loftet havde han fået lavet et vindue for at kunne se på stjernerne når han ikke kunne sove – og de var utrolig klarer i dag, da skyerne næsten ikke var på himmelen. Han lagde sig forsigtigt ved siden af hende ”Nogle gange følger hjertet og hjernen ikke fornuften, men hvad det selv mener er rigtigt” hviskede han blidt til hende.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 31, 2010 18:20:40 GMT 1
Uden tvivl mærkede Jeylie det faste og sikre greb idet han løftede hende. Hun kunne sidde trygt ved ham som et lille barn der stort set intet vejede. Hendes blik fulgte alt omkring hende i rummet på vejen ind i soveværelset. Den store mørke himmel med de klare stjerner fangede straks hendes opmærksomhed da han lagde hende ned på sengen. Noget så forbløffet havde hun ikke oplevet før. "Det er helt utroligt" Hviskede hun med et stille smil. Det kilede i maven på hende og hun strøg sig nænsomt over den for at komme ned på jorden igen. "Det er virkelig smukt..." Hun rakte ud efter hans hånd ganske stille og klemte forsigtigt omkring den da hun følte det samme igen; Tiltrækningen. Om det var normalt eller blot en teori tænkte hun ikke over. Hun nød blot at være til stede.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Mar 31, 2010 20:51:30 GMT 1
Dalax smilte let til hende "Jeg fik det lavet fordi jeg ikke altid kan sove og så er en nattehimmel noget af det mest beroligende, jeg nogensinde er faldet i søvn til" sagde han med et let smil og lod den frie hånd kærtegne hende blidt, hvorefter han gav hende et ømt og lidenskabeligt kys, som var så dybt og så lidenskabeligt han kunne gøre det. Hånden hun havde taget i sin flettede han ind i hendes, og nussede den med tommelfingeren og så derefter kærligt ind i hendes øjne. Han ville gerne gå hele vejen med hende, men ville på ingen måde tvinge til det, hvis hun ikke havde lyst til at gå hele vejen med ham.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Mar 31, 2010 21:11:33 GMT 1
Jeylie blev revet fra sin begejstring af natte himlen da han kyssede hende. Hun lukkede straks øjnene og faldt ind i det uden en eneste overvejelse. Hun klemte hans hånd og fæstede den frie om hans nakke. Hun mærkede tydelig hans lidenskab og det drev hende blot til at blive mere krævende og bedende overfor ham. Hans kærlige øjne så lige ind i hendes varme blik og virkede slet ikke til at skulle stritte imod hans handlinger. "Det stadig smukt." Påpegede hun kærligt mens hun strøg over hans nakkehår ganske blidt.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Apr 5, 2010 20:02:50 GMT 1
Han nikkede med et mildt smil "Ja, det er smukt. Natten er noget af det smukkeste ved verden" hviskede han let ind i hendes øre, hvorefter han lagde sig ned ved siden af hende og trak hende derefter ind til sig, så han kunne mærke hendes hjerteslag. Han gav sig til at nusse hende så blidt og ømt han overhovedet kunne og betragtede hende med kærlige øjne
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Apr 8, 2010 20:58:42 GMT 1
Jeylie kunne til hver en tid føle sig forbløffet over den åbenhed der lå dem imellem. Dalax var hendes tidligere redningsmand; i følge gamle situationer. Dog tog hun alting ved ham med et smil til trods for at nervøsiteten stadig tirrede hendes nerver ud i en svag anspændthed, som hun kun kunne bande langt væk. Dybe vejrtrækninger holdte hun selvom hun dirrede af nysgerrighed og lysten til at hvile tæt ind i hans favn. Hun nød hans berøring til trods for at hun gøs ind i mellem ved hans kolde hænder. Dog bemærkede hun at kulden svandt lidt væk når hun havde ligget ind til ham et stykke tid, som om at den varme hendes krop udstedte fjernede det kolde ubehag på magisk vis.
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Apr 8, 2010 21:10:09 GMT 1
Dalax smilte varmt og charmerende varmt til hende, mens han blev ved med at betragte hende ”Stadig nervøs?” spurgte han med sin lette og blide toneleje, mens hans berøring blev mere pirrende, men stadig forsigtig. Han kunne ikke lade være med at tænke over, hvor glad han var for at have reddet hende dengang, hvor hun stod næsten ansigt til ansigt med døden, fordi de forbandede vampyr-lovovertrædere ikke kunne finde ud af hvad de måtte og ikke måtte, samt at de havde været til fare for hele vampyrenes samfund og de unge mennesker der efterhånden blev mærket alt for åbenlyst, hvis nu menneskeligheden gik imod dem. Det ville blive livsfarligt for de nymærkede vampyrer.
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Apr 8, 2010 21:29:48 GMT 1
"Kun fysisk anspændt... på grund af at du er smule kold..." Hviskede hun stille og så ham ind i øjnene. Hans berøring generede hende ikke det mindste. Hun tog blot stille fat i stoffet nær hans krave for at trække ham ned til sig. Hun plantede sit blide kys over hans læber og viste ingen tegn på at ende det igen. Hendes smil lå gemt i hendes mundvige og hendes øjne lukkede i for at føle sig mere frem ved hjælp af sine sanser
|
|
Dalax Martez
Vampyr
Frivilligt arbejde - S?rger for at vampyrer ikke dr?ber mennesker
Posts: 79
|
Post by Dalax Martez on Apr 8, 2010 21:36:44 GMT 1
Dalax smilte let, før hun gav ham et kys, som han med glæde gengældte og holdt meget længe, hvorefter han stille slap det kort ”Undskyld” hviskede han blidt, som kommentar til at hun stadig følte at han var meget kold. Det generede ham på ingen måde at hun trak ham ned til sig, eftersom han hjertens gerne ville føle hende så tæt på som det overhovedet var muligt, mens han nød hende tæt på, lod han en hånd kører blidt igennem hendes hår
|
|
|
Post by Jeylie Dranakos Mikatulis on Apr 8, 2010 21:45:55 GMT 1
Jeylie var slet ikke i tvivl om at hun følte en stor tiltrækning til ham og kunne kun lade sig rive med. Hun hvilede hovedet blidt mod hans hånd. Hænderne frigjorde hun for at stryge ham op langs maven under blusen, hele vejen op til brystet og ned igen ganske blidt. Hun nød det blot og kunne næppe sætte ord på hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Til sidst fæstede hun et greb om livet på ham for at hvile i fuld nærkontakt til ham, men hun stille fortsatte kysset.
|
|